»Det gode er, at det skifter mellem noget, der går godt, og noget, der går skidt«.

Magnus, syv år, er ikke i tvivl om, hvorfor han godt kan lide historien »Tryllenød« i »Prop og Berta«-serien, og han er også klar i mælet om, hvorfor han synes, det er fint at få den læst op af Niels og Jesper, der begge er 13 år og går i 7. klasse.

»Det er rigtig hyggeligt, og de store kender alle ordene«, siger han.

7. klasse er skolens ældste, og de tre er læsevenner. Sådan har det været, siden Magnus begyndte i børnehaveklassen, og det er alle godt tilfredse med.

»Vi gør meget ud af at lære hinanden at kende. Det er læsevenner en del af«, siger Niels. »Vi gør også meget andet sammen, for eksempel skoleudflugter, hvor man er sammen med nogle fra alle klassetrin. På den måde får vi det mere hyggeligt«.

Læsevenner er med til at skabe trivsel og forhindre mobning på Sevel Skole, der ligger mellem Skive og Holstebro.

Skolen har 120 elever, og en vurdering af undervisningsmiljøet, foretaget blandt eleverne for kort tid siden, viste, at ingen føler sig mobbet, og at ingen børn har kendskab til, at nogen af deres kammerater bliver mobbet.

»En nærliggende forklaring er, at vi gennem lang tid konsekvent og kontinuerligt har arbejdet på at skabe et socialt velfungerende og trygt læringsmiljø. Eleverne er vant til at arbejde tæt sammen både i det daglige på tværs af klasserne og i de skemafri uger på tværs af årgangene. Klasselærerne gør desuden meget ud af at skabe gode sociale spilleregler i klasserne«, siger skoleleder Bo Meldgaard.

Inddrager elever aktivt

Noget andet, der skaber et godt psykisk miljø, er, at elevernes idéer og tanker omkring skolens indretning både ude og inde anvendes aktivt, når der skal investeres i undervisningsmaterialer og indrettes klasselokaler.

»Vi er meget bevidste om at se tingene i sammenhæng og om, at det er svært at opnå god trivsel, hvis de fysiske rammer ikke lægger op til det. Der skal et bredt spekter af initiativer til for at gøre op med mobning og skabe et optimalt læringsmiljø«, siger skolelederen.

Hvad er det, lærerne foretager sig?

Hvis man spørger Pia Lausen, der er klasselærer i børnehaveklassen, gør hun meget ud af at lære børnene at aflæse signaler og følelser, så de har et fælles udgangspunkt, når de skal have med hinanden at gøre. Til det formål bruger hun »Trin for Trin«-materialet fra Center for Social og Emotionel Læring.

»Vi gør også meget ud af overgangen fra børnehave til børnehaveklasse, så børnene er trygge ved ændringen og ved at være sammen med de større børn på skolen«, siger hun.

Konflikter bruges aktivt

For nylig var et par grupper fra 1. klasse og børnehaveklassen begyndt at spille op til hinanden på legepladsen. Pia Lausen samlede de i alt otte børn, hvor der blev talt om, hvad der skal til for at have det rart sammen. Bagefter blev otte par hænder spontant lagt oven på hinanden og en god omgangstone på legepladsen genetableret.

»Det er vigtigt at gribe en ubehagelig episode med det samme og få alle involverede med til at løse den. På den måde kan eleverne lære af den, så den bliver udgangspunkt for bedre adfærd«, siger Pia Lausen.

I 5. klasse gør klasselærer Jesper Østergaard meget ud af, at eleverne skal tage vare på hinanden.

Det handler om, at de i Klassens Tid taler om, at alle skal huske at hilse på hinanden hver dag og tænke omkring hele klassen.

»Vi har lige siden 1. klasse gjort meget ud af at have nogle gode regler for, hvordan eleverne skal opføre sig over for hinanden. Vi starter skoleåret med at sanere de gamle regler, så de passer til det trin, eleverne nu er kommet op på. Da vi gjorde det sidste gang, fjernede eleverne reglen om, at de ikke måtte slå hinanden. Det kunne vi aldrig finde på, sagde de«, fortæller Jesper Østergaard.

Når det gælder trivsel og mobning, er det eleverne, man skal høre sandheden fra. Derfor får Camilla, 7. klasse, det sidste ord:

»Hvorfor der ingen mobning er? Vi er bare alle sammen rare«.