Normalt er baren stedet, hvor man hænger ud over en kold fadøl og deler hverdagens besværligheder. På Borgerskolen i Høje-Taastrup er baren stedet, hvor lærerne deler undervisningsmaterialer.

Cooperative learning-baren eller i daglig tale bare CL-baren er indrettet som en moderne, lys café med en høj bardisk og plads til kreativitet. Lamineringsmaskinerne står side om side, og farverige indrammede billeder på væggen giver gode ideer til undervisningsforløb. Inde bag baren findes en masse skuffer, man kan trække ud, og som indeholder undervisningsforløb til forskellige fag og aldre. I andre skuffer er farverigt papir, inspirationsbøger og snore og andet, som kan bruges til fremstilling af nye materialer.

»Der er altid noget, der er lettilgængeligt. Man skal ikke hele tiden sidde og opfinde ting. Vi er kommet skridtet videre. Alle laver materialerne, og så lægger man en kopi her, så man kan vidensdele med hinanden og finde materialer på de forskellige niveauer«, siger lærer i overbygningen Anita Holst Sørensen, der hjemmevant jonglerer med poser med snore og laminerede kort bag baren. En lærergruppe er i gang med at udvikle en ny cocktail til eleverne. Så lige nu er ingredienserne i form af papplancher spredt ud på baren, mens lærerne i en blød sofa diskuterer, hvordan man rammer den rette blanding, der på en anerkendende måde styrker elevernes lyst til at lære.

Cooperative learning fylder meget i baren, på lærerværelset og på hele skolen. Men sådan har det ikke altid været.

Hjælper den pressede lærer

For nogle år siden var der en lærer på skolen, der havde en klasse, som hun ikke kunne styre. Hun læste en bog om cooperative learn­ing og begyndte at bruge metoden på klassen. Hun introducerede den til skoleleder Arne Møller Madsen og fik lov til at bruge et helt møde i pædagogisk råd til at fortælle sine kolleger om erfaringer med cooperative learning.

»Da jeg læste bogen, fik jeg svar på mange spørgsmål. Lærerne blev meget glade for, at der kom en kollega, som sagde: Jeg har prøvet det her - og det virker«, siger Arne Møller Madsen, som har været leder på skolen i 22 år. Han havde indkøbt ti bøger, som han efter mødet tilbød til de lærere, der var interesserede.

»Men to tredjedele ønskede bogen. Så derfor købte jeg den simpelthen til alle«.

Derefter tog han sammen med bestyrelsen beslutningen om, at elever på Borgerskolen ved udgangen af 2012 i 40 procent af tiden skal undervises efter cooperative learning-principper.

»Det var en vanskelig beslutning, men vil man skoleudvikling, må man gå helt ind i det. Lederen skal stå i spidsen, og han skal brænde for det. Jeg brænder virkelig for det her«, siger Arne Møller Madsen.

I dag et år efter vurderer han, at en tredjedel af lærerne har nået målet, en tredjedel er stadig lidt tøvende, mens en tredjedel har det lidt svært med det.

»Der var blandede reaktioner, da beslutningen kom. Der var helt klart flest positive reaktioner. Der var også nogle, der syntes, jeg udfordrede metodefriheden. Det blev problematiseret, at vi havde sagt, at metoden skulle bruges 40 procent af tiden - for hvordan gør man det i eksempelvis svømning?«

Alle lærerne blev sendt på kursus. Og to lærere blev sendt til USA og uddannet til vejledere.

Og så blev CL-baren indrettet på lærerværelset.

»Det er meget vigtigt, at udviklingen har rod blandt lærerne. Der skal bygges en kultur og en struktur, der underbygger udviklingen. Det gælder om at hjælpe lærerne med ideer og materialer. Det tager rigtig lang tid at udarbejde materialer. Og det har været en af hovedankerne mod projektet. Men det prøver vi at eliminere«.

Han understreger, at det er vigtigt, at lederen anerkender, at omstillingen ikke er lige let for alle lærere på skolen.

»Lærere, der har gjort det godt og undervist i 20 til 35 år, bliver voldsomt udfordret af sådan en opgave. Det skal vi som ledelse anerkende og hjælpe med de udfordringer, der er«.

Skolen har brugt omkring 200.000 på hvert af de to år for at indføre cooperative learning.

Quiz og byt

I 2. klasse er lærer og CL-vejleder Mette Haiberg i gang med dagens læselektie. Børnene går rundt mellem hinanden og læser et stykke højt. Så stikker de lappen i vejret og leder efter en anden i samme situation. Alting foregår stille og roligt. Når eleverne standser op foran hinanden, markerer de, at de er makkere, ved at hænderne lydløst nærmer sig hinanden.

»På den her måde får de jo læst meget mere, end hvis det blot var nogle, der læste højt for klassen«, siger Mette Haiberg, som selv deltager, og som derfor får hørt elevernes læsning på samme niveau, som hvis teksten blev læst for klassen.

Hun har prøvet at bruge cooperative learning på en tidligere arbejdsplads, men først på Borgerskolen er det blevet en metode, som altid er med i hendes undervisning.

»Det er først nu, jeg for alvor er begyndt at forstå, hvad det handler om her. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden cooperative learning. Jeg har svært ved at forestille mig noget bedre«, siger Mette Haiberg.

Eleverne bliver sat i gang med quiz og byt. Alle får et kort med to bogstaver, de mødes i par og finder på ord med bogstaverne på kortet og summer så videre til nye makkere og ord.

Mette Haiberg synes, omgangstonen på skolen er blevet mere positiv, og at langt flere børn er fagligt aktive.

»Det er begyndt at forandre kulturen her på skolen. Det er en svær start. Men vi har alle fået kurser i det. Og vi har vejledere, som kan inspirere, så det bliver nemmere og nemmere«, siger Mette Haiberg.

Hun synes, at skolens beslutning om, at alle skal bruge cooperative learning, har gavnet fællesskabet med kollegerne. Hendes team tager indimellem en weekend i sommerhus med saks, papir og lamineringsmaskine og fremstiller materialer til undervisningen. Det tager tid, men den tid er rigtig godt givet ud, mener Mette Haiberg.

»For mig er det vigtigt at have et metodefællesskab. Det skaber en bedre stemning. Vi snakker meget om, hvordan vi gør. Vi udveksler ideer og deler materialerne. Men det tager tid, og det er hårdt arbejde - især i begyndelsen«, siger Mette Haiberg.

Cooperative learning er en metode for klasserumsledelse, hvor man har en række strukturer og mønstre for elevernes samarbejde. Læreren vælger de mønstre, som passer bedst til den konkrete undervisning. Eleverne lærer strukturerne ved genkendelige navne som quiz og byt, dobbeltcirkel med mere. Lærerne udbygger løbende materialerne til undervisningen.

I metoden er der en anerkendende tilgang til eleverne. Meget arbejde foregår i grupper, så eleverne lærer at arbejde sammen.

Metoden er udviklet af amerikaneren Spencer Kagan. Cooperative Learning er udbredt på de danske skoler gennem de sidste fire-fem år.

Kilde: cooperativelearning.dk