Anmeldelse

Autisme og skolen

- pædagogisk praksis

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Autisme og skolen" præsenterer en række vigtige aspekter af undervisningspraksis for børn med autisme.

Dvd'en er delt op i fire mindre film, hvor pædagoger, lærere, psykolog og elever fra forskellige alderstrin og skoleregi og med forskellig grad af integration i normalmiljøet viser, hvordan de arbejder, og hvordan skoledagen er tilrettelagt.

Dvd'en viser konkrete metoder og redskaber, der hjælper med at skabe struktur, gennemskuelighed og styring i elevernes hverdag. Der arbejdes med visuel guidning, varierede arbejdsopgaver og -perioder, social og fysisk træning, belønningssystemer, graduering af følelser, evaluering af redskaber og metoder. Alt sammen hjælp til at skabe genkendelighed og tryghed for elever med autismespekterforstyrrelser. Det giver eleverne mulighed for at opleve mening og sammenhæng i skole- og fritidstilbud, og at der tages hensyn til deres særlige behov og interesser.

Filmmaterialet præsenterer således på en let tilgængelig måde forslag til pædagogisk praksis, der både kan inspirere og danne grundlag for debat om allerede eksisterende praksis.