Hedder man Ghena eller Moussa, er risikoen for at falde fra en ungdomsuddannelse højere, end hvis man hedder Mette eller Mikkel.

Det har man valgt at gøre noget ved i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense. Gennem ti år har man udviklet en metode, hvor man sætter ind med tidlig og opsøgende vejledning - også til forældrene.

»Der er brug for massiv vejledning til de tosprogede. Selv om mange snakker rigtig godt dansk, så er der mange familier, hvor forældrene ikke har uddannet sig i Danmark. Der skal vi have tidligt fat, og vi skal have en tokulturel medarbejder med i vejledningen«, siger uddannelsesvejleder på Abildgårdskolen Birthe Hagenborg, som har været en af drivkræfterne ved udviklingen af modellen.

Allerede fra 3. klasse får eleverne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, UEA-undervisning. I 6. klasse begynder de at udfylde deres uddannelsesbog og gå til samtaler med uddannelsesvejlederen. Senere er også forældrene inviteret til familiesamtaler med en vejleder og en tokulturel medarbejder. Og den massive indsats virker, lyder det fra Birthe Hagenborg.

»På de skoler, hvor denne type vejledning har været praktiseret i en årrække, tyder resultaterne på, at de tosprogede opnår samme uddannelsesfrekvens som deres klassekammerater«.

Stor forskel på piger og drenge

Moustapha Abou Taha er lærer i 9. klasse og uddannelsesvejleder i Odense. Han har palæstinensisk baggrund og kom til Danmark som tyveårig. Han fungerer ofte som tokulturel medarbejder. Moustapha Abou Taha kan tale forældrenes sprog og har en viden om, hvilke barrierer de ser i det danske uddannelsessystem.

»Mange af de unge venter med deres valg, til 15 dage før det skal afleveres. Uddannelsesvalget er ikke noget, man snakker meget om derhjemme. Mange af forældrene har ikke arbejde, og så er der ikke gode følelser forbundet med at tale om arbejde«, siger han.

Moustapha Abou Tahas opgave er at skabe en succesfuld overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen.

»Mange elever og forældre har urealistiske forventninger. De er meget påvirket af venners og familiens forventninger. Det gælder om at guide dem hen, hvor der er størst sandsynlighed for, at de får succes. Dropper de først ud af gymnasiet, er det et kæmpe nederlag for dem, og så er det ikke sikkert, de kommer i gang igen. Så er det lettere at rende rundt på gaderne«, lyder hans erfaringer.

Moustapha Abou Taha oplever, at der er stor forskel på drenges og pigers forventninger til livet efter folkeskolen.

»Pigerne har overrealistiske mål og vil bare på gymnasiet, mens drengene ikke tænker så meget over, hvad de har lyst til, men hvor de kan få arbejde. Og det er synd. For når det begynder at blive lidt svært på en uddannelse, man ikke har vildt lyst til, så giver man hurtigt op«, siger han.

Birthe Hagenborg har forældresamtaler med alle forældrene, mens Moustapha Abou Taha nøjes med at tale med forældrene til de elever, der har mest behov for støtte til uddannelsesvalg. Det er omkring 20 procent.

»Forældrene har ikke den store viden. De bliver tit overraskede, når man forklarer dem om de mange forskellige muligheder«, siger han.

Eleverne må ikke være tolke

Moustapha Abou Taha gør meget ud af at søge information om forældrenes baggrund, før han møder dem.

»Der er meget stor forskel på, om det er forældre, der har gået i skole i Danmark, eller om det er forældre, der ikke kan ret meget dansk. Det er vigtigt, at jeg er forberedt på, hvor kommunikationen starter, for ellers får forældrene ikke noget ud af det«.

Han understreger, at det er ekstremt vigtigt, at eleverne aldrig tolker, fordi det sætter forældrene i en nedladende situation. Derfor kan han også trække på andre tokulturelle medarbejdere i ungdomsvejled­ningen.

Moustapha Abou Taha er sikker på, at hans baggrund gør, at forældrene har større tillid til ham. De føler sig bedre informeret, når samtalen kan foregå på arabisk.

»I de arabiske kulturer er det ikke så almindeligt at bruge en kalender. Derfor glemmer forældrene tit, at de skal møde op. Jeg ringer til dem en måned før, en uge før og på selve dagen. Og jeg tjekker, om de har undersøgt, hvornår bussen går«, forklarer han.

»Forældrene interesserer sig meget for, hvad der skal ske med deres børn. Men de har en helt anden holdning til det end mange danske familier. De regner med, at det nok skal gå, og at skolen nok skal klare det«.

Mød tre elever fra dvd'en »De gode eksemplers magt«

»Jeg tænker på at tage 10. klasse og så på gymnasium. Og efter gymnasium vil jeg måske være sekretær eller sådan noget. Så enten er det direkte i gymnasium eller først i 10. klasse«.

Ghena Moussa

»Jeg har drømt om at være læge, siden jeg var syv år. Min mor siger, at det er en lang uddannelse, som kræver meget. Hun tror, jeg nok skal klare den«.

Bashayir Said

»Jeg har snakket med min bror om at blive vognmaler, men han er ikke helt enig med mig. Han siger, at jeg skal prøve at blive tømrer eller elektriker eller noget i den stil. Jeg er i gang med at tænke lidt på at blive tømrer«.

Moussa Zaabalawi

»De gode eksemplers magt«

Abildgårdskolen i Odense har gennem ti år udviklet en modersmålsbaseret, familierettet vejledning, der får flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Med støtte fra blandt andet Undervis­nings­ministeriet og Integrations­ministeriet har skolen fået lavet en film om vejledningen. På dvd'en »De gode eksemplers magt« fortæller fire unge med anden etnisk baggrund om deres uddannelsesvalg.

Filmen henvender sig til vejledere, lærere og elever og kan bestilles gratis gennem konsulent i Integrationsministeriet Ramanan Balasubramaniam. email: rba@inm.dk

Læs anmeldelsen af materialet på side 34.

Folkeskolen laver tv

Fagbladet Folkeskolen sætter i samarbejde med tv-kanalen DK4 fokus på skole-hjem-samarbejde med tosprogede forældre. Det næste program handler om modersmålsbaseret, familierettet uddannelsesvejledning, som er udviklet på Abildgårdskolen i Odense. Moustapha Abou Taha, lærer og uddannelsesvejleder i Odense, er gæst i programmet. Se det på DK4 tirsdag 31. marts klokken 19.00 og efterfølgende på folkeskolen.dk/foraeldremoedet

»Mange af de unge venter med deres valg, til 15 dage før det skal afleveres. Uddannelsesvalget er ikke noget, man snakker meget om derhjemme«. Moustapha Abou Taha, uddannelsesvejleder