»Vi lærer at arbejde sammen med mange forskellige, fordi vi tit får nye grupper. Det skal man også kunne i det virkelige liv«, siger Kim Nielsen. Her forklarer han og gruppekammeraterne Mathias Kongsgaard og Anders Nonbo, hvordan deres kamprobot skal forsvare sig, til lærer Thomas Rose
Palle Peter Skov
Uden konkurrence – ingen innovation
I begyndelsen havde mange den forventning, at det gik ud på at lege med lego. Sådan er det ikke mere. Eleverne ved nu, at det handler om projekter og produktløsning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Konkurrence er jo lidt et fy-ord i folkeskolen. Men vi bruger altså rigtig meget konkurrence«, siger lærer i innovation Thomas Rose.
»Det gælder ikke bare om at være med. Vi skal vinde, og det giver prestige. Konkurrencen samler grupperne, får teamet til at fungere, og energien i projektet bliver højere. Uden konkurrence - ingen innovation«, fastslår han.
En del af sommerferien brugte Thomas Rose på at bygge med lego og lære de avancerede programmeringsredskaber. Lego har sponsoreret en del kasser til innovationsklassen på Erritsø Centralskole og på to andre skoler i Fredericia, og flere forløb i løbet af året har været bygget op omkring Legos uddannelsesprogrammer, der kombinerer programmering af en lille computer med motorer og traditionelle klodser og larvefødder.
»Det er et supergodt redskab til at innovere i praksis. Det fanger især drengene. I begyndelsen havde mange elever den forventning, at innovation gik ud på, at de bare skulle lege med lego. Også på lærerværelset blev klassen betragtet lidt som 'legeklassen'. Men sådan er det ikke mere. Eleverne er bevidste om, at det ikke er leg, men projekter og produktløsning, og de er blevet supergode til at samarbejde og se opgaven som en udfordring i stedet for et problem«, siger Thomas Rose.
Før lego-kassen kommer ud af skabet, skal hver gruppe udførligt beskrive og tegne projektet.
»Da vi begyndte efter sommerferien, gik nogle i sort, når vi stillede opgaven, og de spurgte ustandseligt læreren om alt. Nu går de selv i gang. De, der tidligere ville sige: 'Det kan jeg ikke', sidder nu og diskuterer, hvordan tingene kan lade sig gøre«, fortæller Hanne Gleje Otykier.
Det er værdier, der er svære at teste, men lærerne oplever, at eleverne er blevet meget interesserede i at lære - og at vise, at de kan. For eksempel gider en af eleverne ikke skrive stil. Men i sin kina-bog har han skrevet ti siders projektbeskrivelse i innovation.
»Det kan godt være, at det ikke er en stil, men der er meget skriftlighed i det«, siger Thomas Rose.
Idealet er, at innovationen kan bredes ud til flere fag, så det bliver naturligt at tænke ind i hvert nyt emne.
»Men det er svært at forestille sig innovation i staveord. Og man kan heller ikke innovere uden teori, så indimellem må vi have noget røv til bænk-undervisning og andre gange noget hands-on«, konstaterer Thomas Rose.
Vibe Halbrik
Broen - en opgave i innovation
Hver gruppe får udleveret 20 stykker A4-papir, tape og en limstift. Med de udleverede materialer skal gruppen bygge en 50 centimeter lang bro. Den flotteste og stærkeste bro vinder.
