Egentlig havde de sat sig til rette i klasselokalet for at se en film, men den er aflyst, og 7. klasse skal bygge videre på deres kamprobotter, fortæller lærerne.

»Det er også meget bedre«, konstaterer en elev højlydt. Ingen brokker sig. I stedet henter hver gruppe deres kasse med avancerede lego-klodser i et aflåst skab og skynder sig videre til et sted på Erritsø Centralskole i Fredericia, hvor de andre ikke kan se, hvad de laver. Robotterne er nemlig hemmelige, og de skal snart kæmpe mod hinanden i en turnering.

»Du ved, hvordan de andre tænker, hvis du har været i gruppe med dem, og det bruger vi, når vi laver vores robot«, siger 13-årige Elisa Gerdes, der sammen med to andre piger er ved at bygge robotten ­Flower Power.

Pigernes robot skal have en løftegrab som våben og et par meget lange arme, der stritter ud til siden og gør det svært for de andre robotter at komme rundt om Flower Power.

»Jeg valgte innovationsklassen, fordi jeg bedst kan lide at være kreativ. Og så syntes jeg ikke, at de andre linjer lød spændende. Innovation er anderledes. Det gælder ikke om at lave de ting, folk forventer. Tvært­imod. Og du behøver ikke lave helt præcis det, du har fået at vide«, siger Elisa Gerdes.

Sammen med seks andre piger udgør hun et mindretal. Hovedparten - 18 helt præcist - er drenge med voks i strithåret, hættetrøjer og bukser, der viser en betragtelig del af bagdelen.

Ingeniørdrømme

Klasselærer Hanne Gleje Otykier gispede et par gange, da hun så, hvem der havde valgt innovationslinjen, fortæller hun. 7. klasse på Erritsø Centralskole bliver sammensat af elever fra fire forskellige skoler, og samtlige ballademagere havde fravalgt it-linjen og den internationale linje og hoppede på den helt nye innovationslinje.

»Jeg var utrolig nervøs i begyndelsen. Jeg har det fint med liv og modspil, men det kan også blive for meget«, konstaterer hun.

Til innovationstimerne blev der bevilget ekstra lærere, så i skemaets fire innovationstimer er de to lærere.

»Eleverne er rimelig ens, og det giver os til gengæld den fordel, at vi ved, vi skal sørge for, at de regelmæssigt får bevæget sig«, fortæller Hanne Gleje Otykier.

»Klassen er blevet rigtig god«, konstaterer 14-årige Kim Nielsen.

»Det er, fordi der er så mange drenge, at vi har et bedre fællesskab. Man kan altid være sikker på at komme i gruppe med nogle drenge«, tilføjer han.

»Vi har forskellige roller i gruppen«, supplerer Mathias Kongsgaard.

»Kim er bedst til at fremlægge og lave reklamefilm. Anders er byggeren, og jeg er god til at få ideer«, siger han og fortsætter:

»I innovation lærer vi at tænke nyt. Vi er tvunget til at få nye ideer hele tiden, og vi skal tænke foran, hvad de andre laver«.

Innovation er timer, de tre drenge samstemmende glæder sig til.

»Det er forskelligt hver gang. I matematik skal man ikke finde på noget nyt, der skal man bare løse en opgave. Der er også meget fremtid i innovation. Man kan blive ingeniør, og det er fedt at lave noget, ingen har fundet på før«, siger Anders Nonbo.

Også Mathias Kongsgaard overvejer, om han skal være ingeniør.

De tre drenge er ikke i tvivl: Deres kamp­robot er den bedste, og den vinder konkurrencen.

På professionshøjskolen University College Lillebælt har man udviklet et innovationsspil for de 12-15-årige. Spillet går ud på at udvikle et ungdomsblad og kæmpe om læserne. Spillet kan downloades fra denne adresse:

www.cvujelling.dk/page880.asp