»Slatne danskere kan lære af kineserne«, stod der på avisforsiden, som jeg holdt op for eleverne i 6.x.

»Hvad gætter I på, artiklen handler om«, spurgte jeg.

»Det er nok noget med, at de arbejder hårdere i Kina«, mente Lasse.

Ikke et helt skævt bud, al den stund at Danmarks bruttonationalprodukt i fjerde kvartal af 2010 var faldende, mens Kina buldrer af sted med en årlig vækst på cirka ti procent.

Imidlertid handlede artiklen om den kinesisk-amerikanske mor og professor, Amy Chua, der i bogen »Battle Hymn of the Tiger Mother« fortæller om, hvordan hun har opdraget sine to døtre, Lulu og Sophia, efter kinesiske idealer.

Pigerne fik som yngre aldrig lov til at sove hos kammerater, at lave legeaftaler, at se tv eller spille computerspil, at vælge deres egne fritidsaktiviteter, at være med i teaterstykker og at få andet end 12 i karakter. Hvis de satte sig op mod morens krav, truede hun med at brænde deres tøjdyr!

Professor Niels Egelund gav i samme artikel udtryk for, at danskerne rigtignok er slaskede og dovne, og at vi kan lære meget af kineserne.

Måske, men giver det nogen mening?

Den koreanskfødte stjerneøkonom Ha-Joon Chang siger i et interview i Information, at danskerne ikke gør klogt i at satse på materialistisk vækst som USA og Asien. Vi skal i stedet sælge vores livsstil som et alternativ til den mere materialistiske. Nedsætte arbejdstiden og CO2-udslippet.

»Hvis I efterfølgende kan overbevise verden om, at I har den bedste levevis, vil en masse mennesker købe jeres produkter, hvilket til dels også vil løse jeres eksport- og vækstproblemer«, siger Chang.

Det glade budskab fra Cambridge-professoren, der blandt andet rådgiver Verdensbanken, er altså, at danskerne ikke direkte skal opsøge vækst og materiel udvikling, men udvikle og »brande« et humant og grønt samfund med social nytteværdi. Så kommer væksten til os!

En sådan strategi vil kræve, at hele skolen tænkes om. Det vil kræve hårdt arbejde også af Lasse i 6.x. Men det vil blive mere spændende at gå i skole.

Erik Schmidt