Ved hjælp af et ark med sætninger som »Du har brugt de rigtige tal og tegn i din mellemregning« og »Du har inddraget tekst i din besvarelse af tekstopgaver« evaluerer eleverne i 6. klasse på Kirkebakkeskolen i Vejle deres egen udvikling i matematik.

Så ved den enkelte, hvad man skal være særlig opmærksom på ved næste hjemmeregning.

Jane Spliid Gedsø underviser i dansk og matematik og har med hjælp fra konsulent Lise Mayland udviklet metoden, der inddrager eleverne i evalueringen, sammen med sit årgangs­team for 6. klasse. Det går ud på at oversætte målene for undervisningen til et sprog, børnene forstår.

Et 3-tal og et minus ud for et regnestykke viser for eksempel, at man har glemt at tage sine mellemregninger med, fordi det tredje udsagn på evalueringsarket handler om mellemregninger. Eleven farver derfor feltet ud for 3-tallet rødt.

»Hvis han ikke har sine mellemregninger med tre gange, får han et kryds i skemaet. Det betyder, at det er et mål for ham at få mellemregningerne med næste gang«, siger matematiklærer Anders Thorup.

Hvis eleven husker mellemregningerne, maler han feltet grønt. Erfaringen viser, at der hurtigt går sport i at få en hel kolonne fyldt med håbets farve som tegn på, at eleven opfylder alle krav til de skriftlige notater.

»I begyndelsen brugte vi en del tid på at lære dem at evaluere, men i dag tager det kun tre minutter at udfylde skemaet, når de får en skriftlig opgave tilbage med vores rettelser«, fortæller Anders Thorup.

Skemaet er en elevplan

I et forløb om fantastiske fortællinger i dansk gav eleverne hinanden respons to og to. De brugte også et skema, så de kunne ikke bare sige, at den anden havde skrevet en god historie. De skulle overstrege alle de steder, hvor der var spor af de genretræk, klassen havde arbejdet med.

Allerede når lærerne planlægger et emne, beslutter de, hvordan det skal evalueres, så eleverne ved, hvordan de måler, hvad de lærer.

Det gælder ikke kun konkrete opgaver i enkelte fag. Til skole-hjem-samtalen vælger eleverne deres bedste og dårligste opgave ud, så forældrene kan se, at de har gjort fremskridt. Desuden udfylder de et skema over, hvor de har forbedret sig, hvad de skal arbejde videre med, og hvad deres konkrete mål er i de næste afleveringer.

»Eleverne styrer to tredjedele af skole-hjem-samtalen. De påstår, hvor langt de er nået, og skal bevise, at det er rigtigt«, siger Anders Thorup.

Da eleverne både tænker over deres faglige niveau og sætter sig nye mål, er der reelt tale om elevplaner, som beskriver deres udvikling i sammenhæng med undervisningen. Det bliver synligt, at selv den svageste er blevet bedre.

»Hvis vi træner dem i at evaluere sig selv fra 1. klasse, får vi meget dygtige elever i overbygningen«, siger Anders Thorup.

Tager tid at vælge mål

Eleverne evaluerer sig selv på trinmål, som lærerne har ophævet til såkaldte fokusmål i deres årsplan. De andre trinmål evaluerer lærerne med traditionelle prøver.

I matematik fandt lærerne frem til fire fokusmål. Ud over at beskrive løsningsmetoder gennem skriftlige notater faldt valget på geometriske begreber, brøker og procenter og træning af de fire regnearter.

»Vi havde ikke arbejdet så meget med geometri, og regnearterne kom til, fordi eleverne ikke havde reglerne på rygraden. Og vi valgte de skriftlige notater, fordi vi var frustrerede over deres afleveringer. Ingen brugte for eksempel lineal«, fortæller Jane Spliid Gedsø.

Hver disciplin kræver sit eget evalueringsark, men det er lettere sagt end gjort at finde ud af, hvordan de skal formuleres, så målene bliver tydelige nok for eleverne.

»Vi har rettet til og rettet til. Arket med de ti udsagn om skriftlige notater er version 21. Skemaerne kan måske kopieres af andre lærere, men det er bedst selv at udvikle dem, så man kender dem ud og ind«, siger Anders Thorup.