Når faggrupper beskriver en elev, som man er bekymret for, kan beskrivelsen til en anden faggruppe i sig selv blive et afgørende led i arbejdet med elevens trivsel og udvikling i og uden for skolen. Her følger to forskellige beskrivelser af samme elev:

Version 1: »Frederik kan ikke sidde stille i timerne. Han forstyrrer undervisningen i matematik og kan ikke blive på sin plads, selvom han gentagne gange har fået besked på det. Han har koncentrationsvanskeligheder, og vi vil gerne have, at psykologen kigger på ham og finder ud af, om Frederik skal have støtte eller et andet skoletilbud?«

Version 2: »Frederik er en glad dreng, der trives i skolen. Han klarer sig godt i de fleste fag, og han er en vellidt klassekammerat. Frederik kan have svært ved at arbejde selvstændigt i matematik, da han føler sig usikker i faget og har et stort behov for at spørge ind til den stillede opgave. Frederik er en dreng, der som de fleste børn gerne vil klare sig godt, og han bliver frustreret og ked af det, når han ikke kan løse en opgave. Vi vil gerne have hjælp til at hjælpe Frederik, så han trives bedre i klassen«.

Den første beskrivelse er indsnævrende, og den anden er konstruktiv og imødekommende.

I Slagelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har vi udviklet et fokusskema, der understøtter en nuanceret beskrivelse af elevens resurser og lægger op til, at læreren og andre professionelle reflekterer over elevens samlede systemverden. Dermed inviteres den, der arbejder med beskrivelsen, også til at arbejde med sin egen praksis. Det giver mulighed for, at lærere, forældre, ledelse, PPR og andre professionelle tværfagligt arbejder sammen om at hjælpe barnet ved at:

1: reflektere over den pædagogiske praksis og over, hvordan ændringer i denne kan hjælpe eleven og

2: reflektere over, hvordan elevens egne resurser kan bringes i spil i forhold til den pædagogiske udfordring. Med andre ord: Hvad kendetegner de dage, hvor eleven trives og oplever succes, og hvordan kan vi opnå flere af de dage?

At tage udgangspunkt i succesoplevelser frem for at fokusere på »den sorte bog« kan skabe store ændringer. Spørgsmålet er ikke længere, hvordan Frederik skal blive bedre til at koncentrere sig, men hvordan man i nærmiljøet kan hjælpe Frederik til bedre læring og trivsel?

Sådan en tilgang kan medvirke til, at eleven trives bedre i skolen, og at eleven inkluderes i skolen.

Det er ikke et mål i sig selv, at alle elever skal inkluderes. Men ved at flytte fokus fra mangler og vanskeligheder ved den individuelle elev til resurser og pædagogik kan man åbne blikket for nye muligheder og skabe bevægelse i en fastlåst situation. Et unuanceret syn på eleven kan derimod fastholde lærere og skoleledelse i en antagelse om, at der ikke kan gøres mere for eleven - for eksempel Frederik - inden for normalskolens rammer, at han skal henvises til psykiatrisk udredning og visiteres til specialskole. Sådanne tiltag kan nogle gange være nødvendige. Men forud for drastiske indgreb i elevens verden bør altid gå en grundig udforskning af mulighederne for at løse problemerne i elevens egen kontekst.

Den mest åbenlyse forskel ved en nuanceret, resurseorienteret beskrivelse er, at den kan have positive konsekvenser for elevens selvforståelse.

Alle mennesker, voksne som børn, har stort behov for at blive anerkendt og inkluderet i sociale fællesskaber. Prøv selv at lukke øjnene og forestille dig, hvordan det føles, hvis din partner eller chef siger, at du ikke er god nok. Det har direkte indflydelse på ens selvværd og trivsel. Omverdenens beskrivelse bliver let til en oplevet sandhed, der er med til at definere ens handlemuligheder.

Hvis en elev beskrives på en indsnævrende måde, kan beskrivelsen blive elevens personlige virkelighed. Eleven kan tænke, at han ikke er god nok, og beskrivelsen fra én lærer kan smitte af på skoleledelsen og lærerteam og dermed være med til at fortætte beskrivelsens »sandhed« og styrke. Sidst, men ikke mindst, kan det påvirke skole-hjem-samarbejdet, hvis forældrene får præsenteret en indsnævrende og mangelorienteret beskrivelse af deres barn. I PPR Slagelse lægger vi med fokusskemaet vægt på elevens resurser og systemiske verden.

Se vores guide »Sådan beskriver vi børn, der ikke trives« og to forskellige beskrivelser af eleven Frederik på folkeskolen.dk