Ahmed, Haarder og de nationale test

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klart under middel! Klart under middel! Klart under middel!

Wam, bam og slam! Tre enslydende, manifeste og lammende udsagn, som ikke udgør en evaluering af Bertel Haarders regeringstid som undervisningsminister, men er en bedømmelse af Ahmeds præstation i den nationale test i dansk for 6. klasse (navnet Ahmed er opdigtet).

Ahmed havde kæmpet ihærdigt for at tilegne sig nogle af det danske sprogs mærkværdigheder, men nu kiggede han op på mig med sine sorte, flakkende øjne. Såret, som om jeg havde lovet ham noget, jeg ikke kunne holde.

Han havde lige modtaget resultatet, og det stemte ikke overens med mine signaler til ham. Jeg havde flere gange sagt: »Ahmed, du gør gode fremskridt. Godt, du bliver ved med at fighte«.

Nu var jeg i problemer. Jeg havde mistet troværdighed og autoritet. Min mulighed for at motivere Ahmed var blevet stækket.

Ironisk nok var det også de nationale test, der fældede Bertel Haarder. Han havde selv indført dem, men mistede autoritet og troværdighed, da statsministeren forlangte, at resultaterne skulle offentliggøres. Haarders egen position var efter forlig med Socialdemokraterne, at det af pædagogiske grunde skulle være ulovligt.

Bertel Haarder, der er en skarp udøver i det muliges kunst, skiftede ved chefens markering straks holdning, men mistede så meget troværdighed og autoritet ved i løbet af 14 dage at løbe fra sit eget forlig, at en fortsættelse som undervisningsminister var umulig.

Få i skoleverdenen vil savne Bertel Haarder, som først talte nedsættende om lærerne og indførte en række bureaukratiske kontrolforanstaltninger for derefter at vende på en tallerken og på skrømt rose lærerne og kosmetisk beskære bureaukratiet.

Haarder har i interview givet udtryk for, at han som undervisningsminister har ændret tidsånden. Hvad han ikke har erkendt, er, at blokpolitikkens væsen er, at den førte politik rulles tilbage, når en ny blok kommer til magten. Haarder har satset på en kortsigtet strategi. Hans præstation er, fristes man til at sige, klart under middel!

Erik Schmidt