Undersøgelsen kaldes Talis, hvilket står for Teaching and Learning International Survey, og lærere og ledere på i alt 200 danske skoler har netop modtaget de spørgeskemaer, der er grundlaget for den.

Den kan bruges til at afdække grundvilkårene for, hvordan lærere løser deres opgaver. Derfor har den fået de internationale lærerorganisationers opbakning, selvom de er betænkelige ved nogle af de områder, der bliver spurgt ind til.

En del af betænkeligheden skyldes, at der i den engelsksprogede udgave sættes fokus på, hvordan lærernes indsats belønnes, men i den danske udgave har Skolestyrelsen oversat det til, hvordan lærerne får feedback.

»For lærere kan det at få deres arbejdsindsats bemærket og anerkendt ske på mange måder. Derfor er det vigtigt, at der er kommet en formulering med, der, i modsætning til hvad der var OECD's oprindelige plan, ikke kun handler om økonomisk belønning«, siger Birgitte Birk­vad, der er de danske lærerorganisationers repræsentant i Bruxelles.

Tæt på kroppen

Det er organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, der står bag, men EU-Kommissionen medfinansierer medlemslandenes deltagelse og har derfor haft indflydelse på udformningen.

Lærernes tilfredshed med deres uddannelse og professionelle udvikling er på den måde kommet med. Det er Birgitte Birkvad glad for.

Til gengæld er hun mindre glad for, at OECD holder fast i, at spørgeskemaerne skal holdes tæt ind til kroppen.

»Vi foreslog OECD, at spørgeskemaet blev lagt offentligt frem på lærerværelserne, så medarbejderne kunne snakke om spørgsmålene i fællesskab. Det ville de ikke være med til. Hvorfor man ikke må se og tænke over spørgsmålene, før man sætter sig til computeren for at svare, begriber jeg ikke. Det er jo ikke en spørgerunde i paratviden, men en seriøs undersøgelse om lærernes grundvilkår og deres holdning til en række vigtige forhold på skoleområdet«, siger hun.

Det var planen, at undersøgelsen skulle omfatte samtlige 24 lande tilknyttet OECD, men i første omgang holder store lande som England, Tyskland og Frankrig sig udenfor. I Norden er Finland og Sverige heller ikke med.

»På europæisk plan mangler næsten alle de store lande«, siger Birgitte Birkvad. »Det gør det svært at bruge undersøgelsen fornuftigt. Det samme gør det, at Finland ikke er med. Når det gælder læreruddannelse og den professionelle udvikling har de finske lærere meget bedre vilkår. Derfor ville det have været godt at have dem med«.

Uvedkommende spørgsmål

Nogle spørgsmål i Talis-undersøgelsen er ikke særligt relevante i en dansk sammenhæng. Alligevel synes kontorchef Jesper Støier, DLF's pædagogiske kontor, at det er godt, hvis lærerne og lederne får mulighed for at deltage.

»Det kan være interessant at få undersøgelsen gennemført, fordi der i konceptet bagved kan ligge nogle relevante oplysninger i forhold til lærernes kompetenceudvikling og i forhold til, hvad der lægges vægt på i dialogen mellem lærere og skoleleder«, siger Jesper Støier.

Han håber, at den vil blive brugt til at sætte fokus på, hvordan forbedringer af lærernes arbejdsforhold kan være med til at gøre jobbet mere attraktivt.

Det er Skolestyrelsen, der står for den danske del. Fuldmægtig Tue Halgreen:

»Indholdet i Talis er præget af, at det er en international undersøgelse, og det kan forekomme, at enkelte spørgsmål virker lidt skæve i forhold til den danske hverdag. Men samlet set vil undersøgelsen under alle omstændigheder afdække, hvordan lærere og skoleledere oplever deres muligheder for kompetenceudvikling og feedback, så der både nationalt og internationalt kommer mere fokus på disse områder«.

Han venter, at en række af de lande, der i første omgang ikke er med, vil deltage, hvis undersøgelsen bliver fulgt op på et senere tidspunkt.

Talis består af et spørgeskema til skolelederen og et spørgeskema til udvalgte lærere, der underviser skolens ældste klassetrin. Det skal aftales lokalt, hvor meget tid lærerne skal have til at løse opgaven.

Af de 200 skoler, der er med, er 137 folkeskoler, resten er friskoler og efterskoler.