Tegneren, trommeslageren og komikeren Carl Quist Møller har i 11 år fortalt løgnehistorier for skoleelever i hele landet. Gennem årene har han bemærket, hvordan skolen bliver underkastet mere kontrol, og at test og målbarhed er blevet en stor del af læreres og elevers hverdag.

Med en række nye børneprogrammer om løgn håber han at kunne påvirke især forældrene til at forstå, at det store fokus på resultater er med til at ødelægge mange af folkeskolens kvaliteter.

»Skolen har været med til at udvikle en masse sociale kompetencer, fordi der har været tid til det. Nu skal alt kunne måles og vejes og sammenlignes. Der er alt for lidt frirum til, at lærerne kan undervise på deres egen individuelle måde«, siger Carl Quist Møller.

I tv-serien, som han selv har skrevet og har hovedrollen i, er samfundet blevet lige så strømlinet som de skinnende nye højhuse ved Københavns havnefront.

Testskolede sønner

Carl Quist Møller spiller den kejtede, kreative tegnerfar uden fast job. Hans tre sønner læser Børsen, taler om aktiekurser i mobilen og er ulasteligt klædt i lyseblå skjorter. Hver morgen spørger de faren, om han skal på arbejde. Og hver morgen opfinder faren et job i håbet om at opnå sønnernes anerkendelse.

De tre drenge hjælper ham i tøjet, smører madpakke og kommer selv for sent i skole. I skolen bliver de gang på gang mødt af en stresset lærer, der har ambitiøse regnestykker på tavlen og hastigt beder dem sætte sig ned og gøre sig klar til testen, »for ellers ender I bare som jeres far«, som hun siger.

»Der er sikkert mange lærere, der tænker, når de ser de første programmer: Åh nej, nu vil de igen vise en ond lærer, der bare står og presser børnene. Hun er meget pligtopfyldende over for test. Hun lærer kun eleverne det, de skal bruge for at klare testene. Og det ender med, at hun selv går ned med stress«, siger han.

Mens de ambitiøse sønner kæmper med testforberedelserne i skolen, forsøger faren sig som frisør, garder og dyrepasser med svigtende held. På hvert job møder han et barn, som han fortæller en historie. Og hver gang glemmer han alt om arbejdet, mens han fortæller historien og opfører musikalske indslag. Hver dag ender med, at faren bliver fyret. Om aftenen, når drengene spørger, hvornår han skal møde næste dag, må han svare undvigende og opfinder en morsom løgn.

Respekt for lærerarbejdet

I sidste afsnit kommer sønnerne i skole, men læreren er sygemeldt. I klassen sidder alle deres kammerater, og kammeraterne er alle de børn, som Carl Quist Møller i løbet af serien har fortalt løgnehistorier til. En efter en fortæller kammeraterne om den sjove mand, de har mødt, som kan fortælle historier, og klassen bliver hurtigt enige om, at det er ham, der skal være deres vikar. De får Carl Quist Møller til at komme til skolen for at vikariere for læreren, men heller ikke lærerjobbet magter han.

»Men eleverne synes, han er sjov, og han tager dem alle sammen med ud at fiske«, siger Carl Quist Møller.

Han har stor respekt for de lærere, der kan formidle læseplanernes retningslinjer på deres egen måde, og han mener, at lærernes job er et »fantastisk« vigtigt job i samfundet.

»Lærerne har trænet sig i at administrere deres energi. Over hele dagen, over hele ugen, over hele året, de underviser. Det er så fantastisk at arbejde med børn, men når tilliden fra resten af samfundet svigter, og der ikke er tid til improvisation, risikerer vi at ødelægge en af verdens bedste skoler«.

Fra 1. marts sender Danmarks Radio ti programmer med Carl Quist Møller i hovedrollen som »Løgnhalsen«.

De bliver sendt lørdag klokken 18.00 og henvender sig til både voksne og børn. Carl Quist Møller fortalte første gang løgnehistorier i »Fjernsyn for dig« i 1997. Løgnehistorierne er siden blevet udgivet som bøger, og historierne bragte ham i 1999 Dansklærerforeningens Forfatterpris.