Tre elever fra 1.b trykker sig ind mod skolebibliotekets akvarium og betragter med store øjne sommerfuglefisken, som dovent flyder forbi. Børnene ved det næppe selv, men de er godt i gang med at få indblik i komplekse biologiske sammenhænge, og deres nysgerrighed efter, hvorfor fiskene »lugter af puha«, og hvor de »går på toilettet«, danner grundlag for ny viden, som naturfagslærerne på Kristrup Skole i Randers hæver op over vandoverfladen.

I 2007 fik skolen 160.000 kroner fra Skolen for Fremtiden til at gøre undervisningen i naturfag mere spændende. Pengene er blandt andet omsat til en vejrstation, interaktive whiteboards og ikke mindst et akvarium til skolebiblioteket, der virker som en ren magnet på eleverne.

»Der foregår rigtig meget i det uformelle læringsrum, når børnene flokkes om akvariet og taler om, hvorfor fiskene har de farver, de har, og hvem der æder hvem. Nogle elever i 5. klasse har fået til ansvar at sørge for fodringen, og de fungerer samtidig som guider for skolens yngre elever. Det har sat meget mere gang i interessen for naturfagene, end vi havde forventet«, siger skolekonsulent Jørgen Schirmer Nielsen, primus motor for naturfagsprojektet på Kristrup Skole.

Fanger interessen hos flere

En klar udløber af aktiviteterne i akvariet har været, at alle bibliotekets fagbøger om fisk og vandmiljø blev revet væk.

»Børnene er i den grad blevet grebet, så selv bibliotekets gamle fagbøger blev ribbet fra hylderne. Derfor har vi været nødt til at købe en del nye fagbøger«, fortæller bibliotekar Hanne Daugaard Nielsen.

Nu kæmper naturfagslærerne nærmest om pladsen på biblioteket, og mange af de ting, som før stod låst inde i faglokalernes skabe, kommer frem i dagens lys.

»Den anden dag stod en af vores vanskelige drenge og stirrede længe på en montre med hestekranier og en galdesten. Bagefter udbrød han: 'Sikke et fascinerende skab'. Alene det at høre ham tage de ord i sin mund var så positivt, at jeg straks måtte fortælle det til klasselæreren«, siger Hanne Daugaard Nielsen.

Andre elever bliver draget af bibliotekets interaktive whiteboards - de såkaldte smartboards - hvor børnene kan surfe i naturfaglige mapper og lægge deres egne præsentationer ind.

»En af de elever, som ikke præsterer ret meget andet end larm og ballade, kom pludselig og ville vise sit eget PowerPointshow om komodovaranen. Det var helt tydeligt, at han følte en stor faglig stolthed«, siger Jørgen Schirmer Nielsen.

Det usynlige bliver synligt

Ud over at skabe spændende undervisning er skolens overordnende mål med pengene »at gøre det usynlige synligt«.

»Vi kan ikke se græsset gro, men nu er det meget nemmere at synliggøre, hvordan naturfænomener i vores hverdag hænger sammen«, siger naturfagslærer Kaja Otte og uddyber:

»Vi stiller forsøgene op på biblioteket, så børnene dagligt kan følge med i, hvad der sker, når de går forbi. Det er en rigtig fed metode, for i klasselokalet bliver eleverne tit utålmodige med forsøgene, fordi der ikke sker noget med det samme«.

Kaja Otte mener også, at skolens nye muligheder vil komme pigerne til gode.

»Undersøgelser viser, at naturfagsundervisningen ikke rammer pigerne, men nu kan vi bedre gøre stoffet tilgængeligt for dem. På biblioteket kan pigerne kigge på forsøgene, når interessen er der, uden at skulle stå på nakken af drengene for at se, hvad der foregår. De er lige så nysgerrige som drengene, men de vil gerne gøre tingene i deres eget tempo«, siger Kaja Otte.

Hun bad en dag sine elever om at tage billeder af skyer, som klassen kunne se i stort format på smartboarden. Det viste sig, at nogle af pigerne allerede havde skyer liggende på deres mobiltelefoner - simpelthen fordi de var flotte.

»Interessen er der i forvejen, og jo tættere på den vi kan ramme, des bedre«, siger Kaja Otte.

Styrket teamsamarbejde

Naturfagslærerne er enige om, at teamsamarbejdet har fået tilført ny energi.

»Vi får flere idéer og inspirerer hinanden mere«, siger fysiklærer Esben Tvede Rasmussen og fortsætter:

»I en fysiktime var jeg ved at fortælle om resonans, og så fik jeg den idé at vise eleverne filmklippet af broen, der styrter sammen, fordi den kommer i svingninger. Den var kun et par klik væk på YouTube, og succesoplevelser som den er vi gode til at dele med hinanden«.

Selvom skolens nye tekniske udstyr kræver tilvænning, har lærerne taget udfordringen op med begejstring.

»Vi lærere har det som små børn omgivet af legetøj, når vi prøver os frem med teknikken, og de gode idéer står nærmest i kø. Det gør selvfølgelig, at forberedelsen tager længere tid, men til gengæld har jeg større glæde ved at forberede mig nu«, forklarer Kaja Otte.

Kristrup Skole fik i 2007 en bevilling på 160.000 kroner til at styrke naturfagsundervisningen gennem projektet »At gøre det usynlige synligt«.

Pengene er gået til en vejrstation på skolen og til indkøb af blandt andet smartboards, mikroskoper, nye fagbøger og et akvarium.

Projektet løber frem til 2009. Du kan læse mere om lærernes erfaringer og følge skolens vejrstation på www.kristrup-skole.dk

Lærerne har selv fundet inspiration til en mere kreativ undervisning på hjemmesiden www.smartboard.dk