Ifølge professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Jens Rasmussen er de mest sigende sætninger i regeringens nye arbejdsprogram følgende:

»Endelig vil vi ændre den måde, vi styrer folkeskolen på. Der skal være mere frihed til skolerne. Til gengæld skal de holdes fast på, at der skal leveres gode resultater«.

Det er en ny styringsfilosofi, der har været undervejs i nogle år, som nu træder i karakter, siger Jens Rasmussen. Den har et navn og kommer fra USA: »accountability«. På dansk kan man kalde det ansvarliggørelse. Skolerne bliver gjort ansvarlige.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det selv »værdiledelse«. Afgåede undervisningsminister Bertel Haarder oversætter værdiledelse til »resultatstyring«, når han skal forklare, hvad statsministeren mener.

Accountability - ansvarliggørelse - går i al sin enkelhed ud på, at staten giver penge til skolerne til at drive skole for, og så skal de levere varen. Hvad varen er, bestemmer staten (som på en måde har status af kunde).

Og varen er netop klart defineret i det nye regeringsgrundlag: Danmark skal befinde sig i top fem i Pisa i 2020. Konkret drejer det sig om de skoleelever, der begynder i skolen i august.

Når de bliver testet i Pisa om ti år, skal de være i top fem, fastslår Lars Løkke. Skolerne må selv bestemme, hvordan de får dem derop, de har metodefrihed, de skal bare sørge for, at de kommer derop.

For at samfundet kan følge med i, at det går den rigtige vej, ønsker regeringen, at de nationale test fremover skal offentliggøres.

For at hjælpe projektet på vej vil regeringen oprette en Læsefond for Folkeskolen. Den skal især »investere« - som det udtrykkes i arbejdsprogrammet - i forbedrede læsefærdigheder.

Hvis det ikke lykkes skolerne at få Danmark op i Pisas top fem, er det deres skyld, ikke regeringens. Det er logikken i accountability. Regeringen har jo gjort sit, nemlig skaffet pengene og betalt for varen.

DLF melder hus forbi

»Vi er ikke enige i, at en placering i top fem er den målsætning, der gavner eleverne mest«, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

»Det er mit håb, at den nye undervisningsminister vil være åben over for forslag fra skolens parter«, tilføjer han.

Socialdemokraterne - der er med i folkeskoleforliget - melder også fra. De vil ikke være med til, at de nationale test skal offentliggøres.

Lige meget hvad, den internationale udvikling taler sit tydelige sprog, påpeger professor Jens Rasmussen. I USA får skoler med for lav score i de statslige test reduceret deres bevilliger. Eleverne i USA bliver testet ved skoleårets begyndelse og skoleårets slutning. Det hedder Adequate Yearly Progress (AYP).

I England bliver lavt præsterende skoler nedlagt eller skolelederen fyret. I Singapore bliver lærerne ranket efter elevernes testresultater. Lærerne i bunden af ranglisten bliver fyret.

Den nye styreform afkræver et modsvar fra DLF (og i øvrigt også fra landets øvrige professionsfagforeninger). For eksempel skaffe en garanti for, at der ikke sker fyringer af lærere og skoleledere på grundlag af testresultater. Og stille krav om efteruddannelse af lærerne, så de har en reel mulighed for at opfylde de mål, som regeringen opstiller, mener DPU-professoren.

Regeringen fremlagde i sidste uge sit nye arbejdsprogram. Den overordnede målsætning for folkeskolen er nu, at danske elever skal være i top fem i Pisa i 2020. Samt i top fem i internationale undersøgelser i engelsk. I regeringsgrundlaget står der videre:

- Alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse

- En læsefond skal oprettes. Den skal give 150 millioner kroner om året til især en styrkelse af elevernes læsefærdigheder

- Der skal sættes fokus på talentudvikling

- De nationale test skal offentliggøres

- Folkeskolen skal have et 360-graders-serviceeftersyn.