Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Vi forstår mere om os selv, når vi har spillet andre«, siger lærer Susanne Højsting fra Balletskolen i København om den form for drama, som hun bruger i sit arbejde mod mobning.
Balletbørnene på Det kongelige Teater har i en uge arbejdet med drama mod mobning. Ikke fordi der var akutte problemer, men fordi Susanne Højsting mener, at det forebyggende arbejde mod mobning er en proces, der aldrig stopper.
Eleverne har arbejdet med at udtrykke følelser i tableauer. De har spillet vrede, glade og kede af det og små rollespil om en pige, der er bange for at være alene hjemme, og om en dreng, som ingen vil lege med.
»Vi har forskellige værdisæt, og børn bliver så forskelligt opdraget, at det er vigtigt at tale om fælles værdier i en gruppe og fælles etik i skolen. Anerkendelse skabes ved at indse, at alle er fælles om at være både vindere og tabere«.
Hun underviser på Læseskolen, der hører under N. Zahles Gymnasieskole og har 82 børn fra 1.-9. klasse.
Via drama kan eleverne lære sig selv og hinanden bedre at kende både følelsesmæssigt og kropsligt, skriver Susanne Højsting i sin projektopgave »Drama som æstetisk og etisk læreproces« fra diplomuddannelsen i drama på Frederiksberg Seminarium.
Læseskolens ti bud
Trivselsarbejdet på Læseskolen tog udgangspunkt i et digt om dagen i dag af Ib Rhodén. Eleverne har læst digtet, talt om det og fremlagt det som talekor. Digtet handler om, at dagen i dag er helt speciel, for du kan selv fylde den med noget godt, du kan glæde og hjælpe en anden. Dagen i går er væk, men dagen i dag er betydningsfuld - den er din.
Eleverne har i små grupper arbejdet med at finde ti bud for god trivsel. I større grupper er forslagene blevet redigeret, og i sidste omgang har læreren reduceret dem til de ti, der nu er skolens etiske trivselsgrundlag.
Nummer to er »Respekter andres forskelligheder«, sjette bud handler om at være glad på andres vegne, der er et bud om ikke at bedømme andre på deres ydre eller påklædning, og bud nummer ni lyder: »Sig 'stop' - respekter selv et 'stop'«.
At kunne glæde sig på andres vegne er altid en god egenskab, og på Læseskolen oplever eleverne ofte, at nogle bliver udtaget til en rolle i en forestilling på teatret, mens andre ikke gør. Så der er grund til at arbejde med, at eleverne ikke bliver for misundelige på hinanden, men netop kan glædes over andres held og muligheder.
»Drama og gruppearbejde har ført frem til gode drøftelser. For når man kender sig selv og kan identificere sig med andre, er man klar til venskab«, siger Susanne Højsting.
Hun er både uddannet skuespiller og lærer. Hun har en diplomuddannelse i drama og har undervist lærere i drama på den tidligere lærerhøjskole.
Tal om rollen
Eleverne spejler hinanden i øvelser og laver små spil, som de viser for hinanden. De viser i tableauer, hvordan der er i Himmel og i Helvede.
»Vi bygger fantasibilleder. Hvad siger man for eksempel i Paradis i sådan en situation? Ligesom Helvede kan være at blive drillet, eller at mor og far ikke er nok hjemme«, siger Susanne Højsting.
Hun understreger, at eleverne bruger deres erfaringer, hvad de har oplevet, men at de aldrig spiller sig selv. De spiller altid roller, og man taler altid om rollerne, ikke om personerne.
»Man kan tale alting ihjel, og dér kan teater noget andet. For eksempel begynder man med at koncentrere sig om en følelse. Man viser den, spiller den, og andre reflekterer over den. Man diskuterer, og derefter handler man på det. Eleven kan også se sig selv udefra, og det er vigtigt«.
Men Susanne Højsting mener ikke, at alle elever straks vil få noget ud af dramaøvelserne. Nogle bliver utrygge og vil trække sig. Hendes forslag er, at man blot lader dem være tilskuere i begyndelsen. Erfaringen er, at mange gerne vil være med, når de først har kigget et stykke tid uden at føle et pres om selv at skulle deltage.
Opbygger en ond person
I forløbet arbejdede hele skolen sammen og oplevede, at det tit er de yngste elever, der er de mest fantasifulde og udtryksfulde, men at de store elever er bedst til at formulere sig og skrive. På den måde bliver det et fælles projekt, fordi der er brug for, at de hjælper hinanden.
»Vi laver drama og teater, fordi det er noget, der skal bruges i vores liv. Eleverne lærer at analysere via drama, og det bruger de meget i dansk. Desuden er de vant til, at vi altid giver respons, taler om, hvad der var godt og skidt«.
»Vi arbejder også med den gode stol, den varme stol og den onde stol«, fortæller Susanne Højsting.
»Den varme stol bygger personen op. Dér kan sidde en elev. Men i den onde stol sidder jeg. Eleverne skal så bygge mig op. De skal bygge en figur, der mobber. Hvordan ser sådan én ud? Hvad gør sådan én? Bagefter taler de med deres makker eller gruppe om de grunde, der kan være til, at nogle mobber, og til at mobning finder sted«.
Susanne Højsting fortæller, at det betyder meget, at eleverne ser hinanden i nye roller, og på Læseskolen har de talt om at bruge en uge hvert år i august på at spille og tale om etik, omgangsformer og god trivsel.
De ti bud
1. Vær mod andre, som du ønsker, andre skal være mod dig: Smil til verden, og verden smiler til dig .
2. Respekter andres forskelligheder.
3. Lyt og vær åben over for andres tanker, ideer, meninger og holdninger.
4. Tal sammen, og tal ordentligt til både store og små.
5. Tal pænt om alle dine skolekammerater.
6. Vær glad på andres vegne.
7. Husk, vi har medansvar for hinandens gode liv: Vær hjælpsom og trøst, når nogen har brug for dig.
8. Bedøm ikke andre på deres ydre eller påklædning.
9. Sig »STOP« - respekter selv et »STOP«.
10. Husk at tilgive - det er menneskeligt at fejle.