Det er ikke let at få Ayses mor til at forstå, at hun skal hjælpe med lektierne, når hun hverken forstår dansk eller kender til lektiehjælp.

Skole-hjem-samarbejde med tosprogede forældre er mere udfordrende end andet forældresamarbejde. Det er meldingen fra næsten syv ud af ti lærere i en ny undersøgelse foretaget af Scharling Research for Folkeskolen. Og otte ud af ti oplever problemer i samarbejdet.

»Det er for mange. Og det viser, at der er noget galt«, siger lektor og konsulent på Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet Ulla Kofoed. Hun synes, at mange lærere er optagede af at få samarbejdet til at lykkes, men mener, at de skal tænke over, hvordan de kan tilpasse samarbejdet til den enkelte familie.

Det er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange enig i.

»Det tal skal bringes ned. Men man skal også huske på, at der er lige så stor forskel på tosprogede familier som på alle andre. Vi arbejder i øjeblikket i DLF med, hvordan man differentierer skole-hjem-samarbejdet«, siger hun.

Svært at vide, om man bliver forstået

Særligt sproget volder problemer, fortæller lærerne.

»Det kan være frustrerende, når en forælder ikke kan forstå, hvad man siger, når man har et akut problem. Man kan jo ikke bare lige skaffe en tolk«, lyder det fra en af lærerne i undersøgelsen.

En anden supplerer: »Det er meget svært at vide, om de - selv om de siger, at de forstår - forstår helt, hvad vi mener. Det er ikke et problem at snakke faglige mål, lektier og så videre, men det er svært at forklare og få en dialog om normer«.

En fjerdedel af lærerne kan benytte sig af en tolk, når som helst de oplever behov for det. Men der er også 13 procent af de lærere, der arbejder med tosprogede, som aldrig har mulighed for at få en tolk med.

Her fungerer søskende eller eleverne som tolke, og det giver store problemer, fortæller lærerne. Halvdelen fortæller, at de oplever kulturelle problemer: »De tosprogede forældre har en helt anden opfattelse af skolen fra deres hjemland. Man ser ikke skolen som en samarbejdspartner, men som en autoritet, der skal udøve sit arbejde uafhængigt af forældrene. Vi skal blive bedre til at formidle, hvad den danske folkeskole kræver, og hvilket grundlag den bygger på«, siger en lærer.

Ulla Kofoed mener, at lærerne skal tænke nyt.

»Man tager skole-hjem-samarbejdet som en kulturel selvfølgelighed. Man gør, som det altid har været. Man prøver på at forklare en masse. Man informerer, og så forstår forældrene det ikke. Jeg tror, man skulle prøve at kigge på samarbejdet på en anden måde. Det vigtigste er, at der er et mål med, hvorfor det er der. I forhold til det mål må man tænke på, hvordan det skal tilrettelægges«, siger hun.

Tydelighed er vigtigt

Formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte nikker genkendende til, at det kan være svært for forældre med anden etnisk baggrund at forstå den danske folkeskole.

»Det er vigtigt, at man bliver tydeligere om, hvad den danske folkeskole giver, og hvor forældrene kan byde ind. Og her ligger ansvaret ubetinget på de professionelle, lærerne. De må være tydeligere over for disse forældre, fordi deres billede af skolen er dannet ud fra, hvordan deres egen skole har set ud«.

Både DLF og Skole og Samfund har store forventninger til Integra­tionsministeriets projekt med skole-hjem-konsulenter, som de håber kan gøre en forskel i det svære samarbejde.