Hvor tilfreds er du samlet set med dit liv? Du kan angive det ved at vælge et tal på en skala fra et til ti, hvor et er den værst tænkelige og ti den bedst tænkelige situation, du kan forestille dig at være i. Gør det nu. Og lad mig så forklare dig, hvordan det tal, du netop har valgt, sandsynligvis er fremkommet.

Dine gener er skyld i 50 procent af din score, fordi du er født med en slags kemisk bestemt grundstemning, kaldet happiness set-point. Det er bare ærgerligt, hvis du er en person med et lavt happiness set-point, men i givet fald behøver du ikke nødvendigvis fortvivle, for hvis bare man har noget fornuftigt at tage sig til, lægger man normalt ikke mærke til, hvilket humør man er i. Man kan dog ligge så lavt, at lykkepiller kan komme på tale for simpelthen at komme i gang.

Det ser ikke ud til, at der er mange muligheder for at ændre sit happiness set-point - at forsøge det svarer lidt til at prøve at blive fysisk højere. Så vi møder personer, der for en objektiv betragtning har det hele, men som alligevel forekommer permanent småsure, og vi møder personer, der virkelig er på spanden, men som går rundt og er glade alligevel. Og man kan, for fornøjelsens skyld, overveje, hvilken af sidstnævnte grupper man egentlig helst vil tilhøre.

De næste ti procent af din score forklares af de materielle vilkår, du lever under. Så det er begrænset, hvad man får ud af at bo fint og køre Ferrari. Ganske vist vil man typisk opleve en form for entusiasme lige i starten, men desværre vænner man sig hurtigt til de materielle goder, så de på en måde holder op med at være særlig gode. Mekanismen går under den skrækindjagende betegnelse hedo­nis­tisk adaptation. Flyt i et villakvarter og oplev det blive hverdag få uger efter. Først hvis det begynder at gå naboerne dårligt, er der chance for et lille løft igen, men også det vil man vænne sig til, så .

Ser man på generne og adaptationen isoleret, er der altså ikke langt til et småkynisk syn på livsglæden. For hvis man ikke kan ændre det indre, og det ikke nytter meget at ændre det ydre, hvad er der så at gøre?

Ja, heldigvis er der hele 40 procent tilbage at gøre med - 40 procent, der angår de immaterielle livsvilkår, som kommer til udtryk, når du har frihed til at engagere dig i nydelsesfuld aktivitet her og nu, og når du har frihed til eksistentielt og socialt at engagere dig i et større, mere langsigtet, meningsfuldt perspektiv. Den enkleste opskrift på god livsførelse og ledelse, der kan udledes heraf, lyder dermed: Skab mulighed for at folk kan engagere sig helhjertet.

Når alt dette er nævnt, skal det dog tilføjes, at det globale billede af forholdet mellem materiel velstand og livsglæde faktisk er positivt, og at jo rigere landene er, des mere tilfredse er deres befolkninger typisk også. Vi kan i lyset af ovenstående dog nu forstå, at sammenhængen kun i begrænset grad skyldes det materielle i sig selv, men til gengæld i høj grad skyldes, at materiel velstand åbner muligheder for større frihedsgrader for nydelsesfuldt og meningsfuldt engagement.

Hans Henrik Knoop, lektor på Aarhus Universitet/Danmarks Pædago­giske Universitetsskole og forskningsdirektør i Universe Research Lab