Conni Hesel Rickmann føler sig »intet mindre end rystet« i Bagsmækken i Folkeskolen nummer 4 over min udtalelse til folkeskolen.dk om, at lærere føler en ansvarlighed, som gør, at de som udgangspunkt gerne vil følge de elever, de har fået ansvar for. Hun mener, det er det samme som at hylde »et uheldigt og forældet syn på lærere som overansvarlige, selvopofrende personer (læs: oftest kvinder), der drives af kaldstanken«.

Det er jo ikke så godt. Conni Hesel Rickmann spørger da også - ganske rimeligt - hvad det dog er for et signal, vores fagforening der sender?

Godt spørgsmål - men antagelsen bygger for det første på misforståelse af det valgte citat og for det andet på en alvorlig mangelfuld citering.

Udtalelsen om læreres ansvarlighed var svar på en fremstilling af, at lærere »bare« skifter job, »fordi de kan« - og dermed efterlader de stakkels elever i uføre.

Man fornemmer tydeligt, at Conni Hesel Rickmann også tager afstand fra den fremstilling af lærerne.

Conni Hesel Rickmann undlader imidlertid at citere begyndelsen til det valgte citat: »Selvfølgelig har lærere som alle andre ret til at skifte job, når de ønsker det«, og citatet slutter - efter at jeg har sagt, at lærere er ansvarlige: »Så jeg tror, det ofte handler om, at man føler sig nødsaget til at skifte job. Så det er en vigtig opgave for kommunerne at skabe nogle arbejdspladser, hvor lærerne har lyst til at blive«.

Når det er sagt, vil jeg gerne kvittere for en rigtig god bagsmæk, hvor Conni Hesel Rickmann beskriver læreren som én, der stiller krav om at få lov til at udfolde sine kompetencer, og at det ikke kun kommer den pågældende lærer, men hele skolen som organisation til gode.

Det er en flot fremstilling af læreren som én, der i sine krav til arbejdspladsen samtidig er ansvarlig over for opgaven. Det er, præcis hvad jeg mener er vigtigt at fremføre. Derfor var min væsentligste pointe da også, at hvis kommunerne gerne vil beholde lærerne, må de gøre det interessant for dem at blive i jobbet. Det er der da ikke nogen kaldstanke i?