Øf øf-kontrakter

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg var ved at få skinkesalaten i den gale hals, da jeg for et stykke tid siden læste i min avis, at skolerne i Odense skulle på resultatkontrakt. Politikere og embedsfolk har fået den løfterige idé, at en skole kan drives som en moderne produktionsvirksomhed, og der er nu indgået en kontrakt for 2008 mellem »kontraktholder og chefen for kontraktenheden«. Det sidste er vistnok min skoleleder.

Kontrakten sætter helt nye standarder for sikring af kvalitet i skolen. Måske er den nye styringsteknologi også et forsøg på at gøre op med tilliden til, at læreren kan være en myndig forvalter af borgernes interesser, ved at flytte magt fra de lidt for selvstændige lærere og give den til ledere, som netop kan styres gennem kontrakter. Altså et led i en mere effektiv demokratiforståelse så at sige.

Også undervisning kan være en besværlig sag, der er vanskelig at styre. Det humanistiske skoleideal sigter på en undervisning, der udvikler elevernes evner til at orientere sig i tid og rum og forbereder dem til at kunne tage ansvar for deres liv. Men det kan være svært at måle den slags resultater, og hvordan skal man så udarbejde en resultatkontrakt?

Det har markedet imidlertid en løsning på. Eleverne skal først og fremmest lære det, der kan måles og resultatvurderes.

Det er jo en enkel og smart logik, og jeg tænkte på, hvor man før havde tænkt så store tanker? I et svagt øjeblik troede jeg, at inspirationen kom fra industrisamfundet, selv om alle snakker om videnssamfund. Men med ét slog det mig, at jeg har taget ganske fejl. Forbilledet er naturligvis bondesamfundet! Jeg kom til at tænke på opdræt af smågrise og formidling af svinekontrakter til agrarbørserne i Amsterdam og Hannover. »Alt ind og alt ud-produktioner! Vi kan tilbyde grise med meget høj sundhedsstatus!« For skolerne ligger der et glemt transfer-frit kæmpepotentiale i det tankegods, som stammer fra griseproduktionen!

Eleverne skal allerede nu testes og evalueres, og der skal udarbejdes elevplaner, så vi kender deres »sundhedstilstand«. Desuden har skolerne udarbejdet en kvalitetsrapport, som vurderes ved en »resultatsamtale«, så produktiviteten kan sættes i vejret.

Det næste bliver vel, at skolen skal have en kontrakt med hver lærer om opdrætsmetoder og med forældrene om foderstanden.

Øf, øf!

Erik Schmidt