»Jeg lytter gerne, hvis der er initiativer, der kan være med i loven«.

Sådan sagde velfærdsminister Karen Jespersen gentagne gange på »Hånd om alle børn«-konferencen, hvor socialrådgivere og lærere i sidste uge mødtes for at udveksle erfaringer om, hvordan samarbejdet om udsatte børn kan blive bedre.

Karen Jespersen gjorde klart, at der er tale om en rammelovgivning, hvor kommunerne er forpligtet til at fylde rammerne ud. Kravet om en sammenhængende børnepolitik, som blev indført, da anbringelsesreformen trådte i kraft i 2006, er et krav, som mange kommuner har haft svært ved at håndtere.

»Der er en del kommuner, der har haft svært ved det. Og der kan I påvirke kommunerne ved at sige, at en sådan politik skal indebære samarbejde mellem lærere og socialrådgivere. I dag er der kun seks kommuner, som ikke har udarbejdet en sammenhængende børnepolitik. Men mange kommuner har udelukkende gjort det for at opfylde ministeriets forpligtelser«.

Karen Jespersen lagde vægt på, at hvis noget i lovgivningen kunne få indsatsen for de udsatte børn til at fungere bedre, ville det være godt for holdbarheden af de mange projekter, der sættes i værk i kommunerne.

»Vi må som samarbejdspartnere hjælpe hinanden, for ellers er det jer som ildsjæle, der bærer arbejdet. Og når I forsvinder, kommer der ikke nødvendigvis nye og bærer arbejdet videre. Det så vi i 90'erne, hvor der var mange brandgode projekter, men de blev ikke forankret i kommunerne. Hvis der er nogle klare mål i kommunerne, er der også større sandsynlighed for, at det bliver forankret og rykker noget«.

Hun henviste til nye tal fra Ankestyrelsen, der viser, at der var fejl i sagsbehandlingen i to ud af tre anbringelses­sager.

»Vi kan se, at nogle kommuner godt kan lave forløb, hvor børnene klarer sig, mens andre ikke kan. Det gælder om at lære af hinanden«.

Ministeren blev hørt

Fra salen var der mange, der mente, at mere regulering og flere dokumentationskrav ikke er den rigtige måde at skabe en bedre fælles indsats på for de udsatte børn. Socialrådgiverne følte sig allerede pressede af reglerne.

Men Karen Jespersen mente, at det er vigtigt at se på, hvordan love og regler kan være med til at skabe bedre forhold for de udsatte børn.

»Man er nødt til at afdække tingene for at lave den bedste løsning. Det er ikke det bedste at lave regler om, men hvis alternativet er, at der intet sker, bliver man nødt til det«.

Birgitte Baktoft, medlem af DLF's hovedstyrelse, understregede, at velfærdsministerens invitation til aktivt at bidrage til eventuelle lovændringer var blevet hørt, og at foreningerne i fællesskab vil sørge for at få aftalt et møde med ministeren.

»Vi vil opfordre de kommuner, der har nogle forslag, til at sende dem til os. Og så vil vi sætte gang i samarbejdet«, sagde Birgitte Baktoft.

Uddannelsesminister Bertel Haarder var også inviteret til konferencen, men havde en anden aftale på dagen.

mbt@dlf.org

»Hånd om alle børn« er et projekt, som Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening har sat i værk for at inspirere lærere og socialrådgivere til et pædagogisk og socialt udviklingsarbejde, der giver børn mulighed for stabil opvækst og mulighed for at lære.

Projektet besøger fem kommuner, der selv har valgt at være med, fordi de har fokus på området. I hver af de fem kommuner har der været afholdt møder, som skal give lærere og socialrådgivere mulighed for at mødes og lære hinandens vilkår og fag bedre at kende. Erfaringerne blev samlet op på konferencen i Nørrebrohallen i København i sidste uge.

Læs mere på www.alleboern.dk