Regeringen ønsker at fjerne to paragraffer i folkeskoleloven, der sikrer den enkelte skoles autonomi. DLF siger, at forslaget er et anslag mod folkeskolen som kulturbærende demokratisk institution. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er kritiske. Også Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, er skeptisk.

»Vi er kritiske over for, at man prøver at centralisere magten hos kommunalbestyrelsen. Jeg synes, man skal holde fast i princippet om, at man lokalt har mulighed for at engagere sig. Når vi taler om nærdemokrati, taler vi om nærdemokrati så tæt på, som vi overhovedet kan komme«, siger Martin Henriksen, der er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, som udgør forligskredsen bag folkeskoleloven sammen med Socialdemokraterne og regeringspartierne.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, melder også hus forbi.

»Det er jo absurd, at man vil fjerne ledelseskraft fra folkeskolen, når alle - inklusive regeringen selv - har peget på, hvor vigtigt det er at styrke ledelsen på de enkelte institutioner inden for den offentlige sektor. Det gælder selvfølgelig også folkeskolen«, siger hun.

Kommunalbestyrelsen skal styrkes

De to paragraffer, som regeringen vil have ud af loven, er paragraf 2, der sikrer, at det er skolen, der står for tilrettelæggelsen af undervisningen, og paragraf 45, der pointerer, at skolens leder træffer alle konkrete beslutninger vedrørende eleverne.

Regeringen vil præcisere, at kommunalbestyrelsen har det egentlige ansvar for folkeskolen, for - som der står i bemærkningerne til lovforslaget - »kommunalbestyrelsen har i mange kommuner udvist stor tilbageholdenhed med at give instruktion til de enkelte skoler«.

Regeringen vil i samme ombæring gøre det muligt for kommunen at lave fælles ledelse for skoler, uanset hvor store de er. Som det er nu, kan det kun lade sig gøre med skoler, der har under 150 elever.

Det kan ende med at blive koncernledelse i stedet for demokratisk ledelse, mener formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Dorte Lange.

»Koncernledelse er topdown-ledelse, hvor lederen bare udfører kommunalbestyrelsens ordrer. Demokratisk ledelse er kendetegnet af, at skolelederen driver skolen fremad ved hjælp af medarbejdernes engagement. Vælger man koncernledelse, får man dårlig undervisning - for når lærerne ikke har indflydelse, mister de engagement«, siger hun.

Folkeskolen som kulturbærende demokratisk institution risikerer at gå tabt, mener hun.

Også Socialdemokraterne er betænkelige. På deres foranledning afholdt Folketingets uddannelsesudvalg onsdag i sidste uge en lukket høring, hvor parterne omkring folkeskolen forholdt sig til lovforslaget.

»Flertallet af dem, der var til stede, var forholdsvis kritiske - og det forventer vi, at ministeren vil lytte til«, siger Martin Henriksen.

Ordfører lytter

Høringen gjorde også indtryk på Venstres uddannelsespolitiske ordfører Anne-Mette Winther Christiansen.

»Jeg er lyttende indtil videre. Regeringen er jo én ting, og Folketinget er en anden. At ministeren fremlægger noget, det er jo hans, men det er ikke ensbetydende med, at det er Venstres«, siger hun.

Så er det måske De Konservatives?

»Nej, det behøver det ikke at være. Så indtil videre er jeg lyttende til de signaler, der blev sendt på høringen. Og så skal vi lige høre, hvad den næste forhandling bringer. Jeg er ikke afklaret«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bertel Haarder, men bemærkningerne til lovforslaget slår fast, at »det skal præciseres, at skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere«.

DLF ser så alvorligt på sagen, at foreningen sammen med BUPL, Danske Skoleelever, Skole og Samfund og Skolelederne har bedt Skolerådet undersøge, hvad god skoleledelse egentlig er. Skolerådet har til opgave at rådgive ministeren på et videnbaseret grundlag.

Socialdemokraterne er ikke i tvivl.

»For os er det helt afgørende, at der er en stærk og synlig ledelseskraft på den enkelte folkeskole. Det, der skal komme ud af det her, er, at man ikke alene fastholder, men også gerne styrker ledelseskraften på den enkelte folkeskole«, siger Christine Antorini.

»Der skal være en klar arbejdsfordeling: Kommunalbestyrelsen er den overordnede ansvarlige for folkeskolen - det er netop den overordnede skolepolitik, der fastlægges dér. Men den konkrete daglige ledelse skal foregå på folkeskolen, og det gælder både den pædagogiske og den administrative ledelse«, fastslår hun.