Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Dybfrostdansk
Computer- og informationsteknologi udvikler sig hurtigt, dog ikke altid så hurtigt, som prognosemagere og nørder forestiller sig. Man havde allerede i 1970'erne regnet med, at maskinunderstøttet, ja automatisk oversættelse skulle kunne lette administrationen i EF (EU) mærkbart i løbet af en overskuelig årrække. Men kun meget standardiserede sætninger kan oversættes. Der skal stadig mennesker til for at sikre kvalitet og brugbarhed.
I disse år regner vi også med, at maskinerne kan lære at læse op og oversætte - til glæde for folk udefra og for de blinde. Det kan de også, så nogenlunde. Men det er ikke let at forstå dem, og meget kommer ikke med. Talegenkendelse er også et spændende felt at følge. Den dag kan komme, at man kan sige øl til sit køleskab - og så åbner det sig, hvis der er en øl i det. Det kommer der altså mere ud af, end hvis man siger Jolly til sin cola! Drejer det sig om et begrænset antal svarmuligheder, kan maskinerne allerede nu klare en del opgaver.
En fremtrædende mediedirektør har udtrykt den opfattelse, at fremtidens dansk kan blive præget af denne udvikling, også med hensyn til udtale. Hvis børns omgang med computerspil, computerstøttet undervisning og computerstøttet oversættelse i talt form bliver en væsentlig del af deres sproglige input, ender det måske med, at det sprog, vi lærer maskinerne at reagere på, og som de betjener sig af, bliver fremtidens dansk. Altså kan generationen i begyndelsen af dette århundrede sætte sig sprog- og computerspor mange år frem i tiden.
Som sprogmand har jeg forståelse for synspunktet, men jeg deler ikke opfattelsen. Børn lærer mest sprog, når de selv indgår i et sprogspil, når de veksler ord med et andet menneske. De lærer mere engelsk af at tale med en englænder et par timer end af at se en engelsk film, og de vil næppe stille ind efter en maskine. Børns udtale bestemmes ikke engang af deres forældre eller bedsteforældre, hvad de voksne ofte beklager, men indretter sig stort set efter udtaleforholdene hos jævnaldrende kammerater. Det er i grunden det dynamiske element i talesprogsudviklingen, og er det egentlig ikke også meget bedre? Et syntetisk dansk er heldigvis ikke lige om hjørnet, og vi bestemmer selv, om det nogensinde skal få lov at gøre sig gældende!
Professor Higgins
