Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nogle børn med sociale indlæringsvanskeligheder - ofte drenge - reagerer meget impulsivt og vil typisk løbe ind i mange konflikter, som de har svært ved at se deres egen andel i. De kan tro, at andre gør noget ubehageligt med vilje, hvis de oplever det ubehageligt.
Andre er meget stille, indadvendte og forsigtige og trækker sig fra det sociale, når de ikke kan skabe overblik. De fleste vil helst lege alene eller knytter sig særligt meget til ét andet barn ad gangen. Nogle af dem vil vælge lidt yngre børn, for dem kande bestemme over. Men der er ikke en regel uden undtagelser, så nogle børn vil næsten altid lade andre børn bestemme, og så er det sværere at opdage, at de har vanskeligheder.
Det er i det hele taget sværere at opdage, at et stille barn har sociale indlæringsvanskeligheder. Derfor bliver mange af dem først opdaget efter flere års skolegang.
For eksempel kan de være teknisk gode læsere, men i de større klasser bliver det afsløret, at de mangler forståelse for tekstens indhold. Mens de andre elever udvikler abstrakt tankegang, bliver disse børn ved med at tænke konkret, og de har svært ved at sætte sig ind i de følelser, historien handler om. Mange af dem falder også igennem, efterhånden som kravet om samarbejde, gruppearbejde og projektorienteret undervisning stiger, fordi de har brug for struktur.
Mens andre børn bliver tydeligt præget af puberteten, er disse børn ofte hægtet af. De synes, at de andre børn er fjollede, og de har ikke kærester som de andre.
Hvis de først når at komme i puberteten uden at have fået hjælp, kan de have en oplevelse af, at voksne ikke forstår dem. Derfor kan de være svære at få kontakt med, og jo før man bliver opmærksom på disse børn, desto før kan de få den nødvendige hjælp.
Hvis barnet får hjælp og kommer helskindet igennem den vanskelige barndom og ungdom, stiger chancen for, at det kan klare sig i sociale sammenhæng. Dels vil barnet lære udenad, hvordan det skal begå sig blandt andre, dels er voksne mere forudsigelige end børn, der ofte skifter lege og dermed regler for adfærden.
