Postkort om Udviklingsprojektet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I uge 50 udsender alle kredse postkort til medlemmerne i forbindelse med Udviklingsprojektet. Det skyldes, at flere kredse på de regionale kredsmøder om Udviklingsprojektet i september og oktober måned gav udtryk for, at man var interesserede i at hjælpe med at brede Udviklingsprojektet ud til alle medlemmer af foreningen.
'Odysseen' i Brenderup
På Brenderupskolen på Fyn har 225 børn og deres lærere opsat 'Odysseen' som musical. Det er børnehaveklasse til 6. klasse, der har arbejdet med forestillingen i de sidste to uger, og i sidste uge opførte de fire forestillinger, som blev set af 1.200-1.300 mennesker. Tre lærere fra skolen havde været på kursus hos teatergruppen Gadesjakket i Odense for at arbejde med drama, musik og lyssætning, og det gav de så videre til skolens lærere og børn. Forestillingen blev opført i byens nybyggede aktivitetscenter, og musikken var af Hans og Kis Holm.