Det er stærkt at opleve, hvordan holdningen til etniske minoriteter for tiden ændres. De skal lære dansk og ind på arbejdsmarkedet. Hvorfor dette skift? Svaret er enkelt: Arbejdsløsheden er faldet. Det er også den vigtigste årsag til, at vi fik integrationslov 1. januar 1999.

Den barske kendsgerning, at beskæftigelsen mere end noget bestemmer et lands skiftende holdninger og politik, skal dog ikke afholde mig fra glæden over, at der nu kan oprettes integrationsråd i kommunerne.

Blot 50 borgere foreslår det, skal en kommune oprette et råd. Det kan også oprettes på initiativ af politikerne selv.

Der er nu en række integrationsråd især i de større byer. De er oprettet med vidt forskellig sammensætning, kompetence og politisk respekt. De fleste steder er repræsentanterne fra de etniske minoriteter i rådet udpeget af deres egne foreninger. Nogle få steder er der direkte valg med kandidater, stillere og valgmøder.

I min egen kommune har vi netop fået et integrationsråd med direkte valg. Der skulle vælges ni repræsentanter fra de etniske minoriteter ud af et samlet antal på 13. Forløbet har været en lærerig oplevelse.

I dag vil jeg være tilbøjelig til at anbefale andre kommuner at anvende direkte valg. Der er tankevækkende demokratiske følgevirkninger i valgforløbets kølvand. Selve valgdeltagelsen var kun på ti procent, men stadig højere end stemmeprocenten til menighedsrådet og til ældrerådet, første gang det havde valg i kommunen.

Stemmeprocenten var i øvrigt næsten 20 procent blandt dem, der havde fået tilsendt materiale om valget. Det havde kun de, der ikke har dansk statsborgerskab. De andre stemmeberettigede måtte selv skaffe materialet.

Der nåede at blive 32 kandidater. Det var i begyndelsen svært at få kandidater, så kommunen gjorde et stort arbejde for at få viden om valget og valgmateriale spredt. Det var især sprogskoler og uddannelsessteder med mange etniske minoriteter, der deltog i at få egnede kandidater til at stille op. Kommunens aktiveringscenter udarbejdede valgplakaten, der hang overalt i kommunen.

Skolerne påtog sig at give børn med fremmed etnisk baggrund valgmateriale med hjem til forældrene. Der er i øvrigt også en skolebestyrelsesformand som medlem af integrationsrådet.

Men det stærkeste har været dialogen med dem i kommunen, der står for valgforløbet. Den har for flere af kandidaterne og af de etniske minoriteter ført til demokratisk afklaring, engagement og forventning om, at det nytter at involvere sig og tage medansvar. Mange har hjemmefra en mistroisk holdning til staten og det offentlige. De har heller aldrig før oplevet at blive spurgt. For danskerne har arrangeret alt for dem.

Inden valget er der holdt et formøde med kandidaterne. Her var der løfte om et internatophold, hvor integrationsrådet og dets sekretariatsbistand skyder sig ind på hinanden og på opgaven. Sekretariatet ligger i økonomiforvaltningen som en garant for, at der er forbindelse ud til alle forvaltningsgrene og institutionstyper.

Integrationsrådet har fået stor kompetence. Det skal ikke bare høres i sager, der vedkommer de etniske minoriteter. Rådet kan også stille spørgsmål og komme med forslag til både forvaltning og kommunalbestyrelse, ligesom det kan medvirke ved udarbejdelsen af kommunens integrationspolitik.

Det er tiltrængt i en kommune, hvor en tredjedel af langtidsmodtagerne af kontanthjælp har fremmed etnisk baggrund. Hvor de især bor i socialt belastede områder, og hvor kommunalbestyrelsen har sagt nej til et princip om etnisk ligestilling i kommunens personalepolitik - nok fordi forslaget kom fra oppositionen.

Der var andagtstemning ved stemmeurnerne, for nogle stemte for første gang i deres liv!

Gunvor Auken er socialrådgiver i Specialarbejderforbundet