Børnehaven konfronteres i disse år med et stigende krav om, at den styrker børns sproglige færdigheder. Blandt andet med henvisning til, at børns sprogfærdigheder er så dårlige, når de begynder i skolen, at de bliver svage læsere.

- Det sproglige er et område, hvor man i børnehaverne er meget optagede af at foretage en planlagt pædagogisk indsats. Det siger man, at man gør ved at lege med lyde, rim og remser.

- Men, siger Hans Vejleskov - det er kun én side af sproget.

- Når man taler, er det ikke kun et spørgsmål om lyde. Det er også spørgsmålet om, hvad man taler om, og hvordan man kommer igennem med sit budskab. Det drejer sig helt enkelt om at samtale med børnene!

- Stimuleringen af de sproglige færdigheder burde i højere grad handle om at styrke børns evne til at samtale og fortælle. Om at bruge sproget og gøre sig forståelig for andre mennesker, mener Hans Vejleskov. Også rammen for samtalen mellem børn og voksne er på retur, viser forskningsprogrammet.

- Rundkredsen er afskaffet mange steder, fordi mange pædagoger opfatter den som for iscenesat. Men i stedet for at forkaste 'rundkredsen' kunne man have gjort en indsats for at gøre den spændende. Vi kender eksempler på børnehaver, som arbejder med denne form for at skabe et rum for samtale og højtlæsning, siger Stig Brostrøm.

Analyserne af virksomhedsplanerne viser, at oplæsning og fortælling prioriteres lavt. Kun 22 procent nævner det i deres planer.

- Derfor kan det godt være, at pædagogerne læser højt for børnene en gang imellem, men det er ikke noget, de lægger særlig vægt på, siger de to forskere og understreger, at de ikke mener, at hverken højtlæsning eller styrkelsen af børns evne til at fortælle skal begrundes med hensynet til deres fremtidige skolegang.

- Vi er lidt bekymrede for, at vi efterhånden kun skal lave noget i børnehaven med det snævre mål at være skoleforberedende. Det at få læst højt, tegne, male og skabe med sine hænder er aktiviteter, der har en kvalitet i sig selv. Aktiviteter, der giver en dejlig stemning, og som bringer dybde og glæde i børns liv og får dem til at føle, at de mestrer noget med deres hoved, hænder og krop, siger Hans Vejleskov.

På spørgsmålet om, hvorvidt lærerne har en opgave i børnehaven, svarer Stig Broström:

- Jeg er skeptisk. Jeg er bange for, at lærerne bliver et fremmedelement, og at det hele bliver for instrumentelt. Når vi taler om aldersgruppen tre til fem år, er det legen, der er kernen i pædagogikken, og umiddelbart mener jeg, at det er pædagogerne, der må blive mere opmærksomme på at bruge legen som kommunikationsform - ved at reflektere mere over den, observere den og støtte børnene i at lege. Jeg tror, at landvindingen bliver større ved at støtte de kendte elementer i børnehaven.

Hans Vejleskov:

- Men pædagogerne kunne gøre brug af lærernes faglighed i forbindelse med natur, musik og så videre. Her kunne lærerne udmærket være med til at hjælpe dem i gang. Pædagoguddannelsen er jo blevet en generalistuddannelse, og læreruddannelsen er tilsvarende blevet strammet op, så lærere har nogle fag, de virkelig har forstand på.

- Det ville også være strålende, hvis pædagogerne indgik i et team med tale- og læsepædagoger, siger Stig Broström. Der er masser af steder, hvor skolen, børnehaverne og skolefritidsordningerne kunne samarbejde mere. Efterhånden er den samordnede indskoling veludviklet de fleste steder, og nu går bestræbelserne på at få børnehave og børnehaveklasse til at hænge sammen.

- Det er vigtigt, og i det lys kan lærerne have noget at gøre i børnehaven, konkluderer de to forskere.aw