Over indgangen til Risskov Skole i Århus er der hugget en lille strofe:

'Ord i mund og skrift i bog

skal vor ungdom lære:

ret at bruge kraft og sprog,

livet til Guds ære;

Da vor mandom, klog og stærk

svare skal til navnet,

krone skolens ungdoms-værk,

vise, det har gavnet.'

Ikke alle bemærker strofen, endnu færre tænker over den, men det burde både lærere og forældre gøre, for digtet - der er Grundtvigs konfirmationsgave til folkeskolen - er ifølge Jørgen Husted centralt for forståelsen af det særpræg, den danske folkeskole har fået gennem den grundtvigske tradition:

- Folkeskolen er enestående; ingen andre lande i verden har en skole, der har livsoplysning som det afgørende projekt, siger Jørgen Husted. Han er lektor på Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet, hvor han har været ansat siden 1972.

Jørgen Husted kan digtet udenad, for han læser over det, hver gang han henter eller afleverer sin niårige datter Cecilie, og han grubler over misforholdet mellem det projekt, Grundtvig antyder med digtet, og den aktuelle skoledebat:

- Skoledebatten i dag er fuldkommen åndløs. Den handler kun om kroner og ører, informationsteknologi og Ø-timer, siger han.

At den aktuelle skolediskussion mangler visioner, blev bekræftet en lørdag, da jeg var på vej nordpå i bil, fortæller Jørgen Husted. I radioen var der høring om folkeskolen, og mens den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (Venstre) brugte lejligheden til gang på gang at gentage sit hovedsynspunkt: Eleverne skal lære noget, gentog den nuværende, Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre), lige så forudsigeligt og åndløst, at eleverne også skal opdrages til at begå sig i et demokrati.

- Men begge positioner er fejlagtige og et udtryk for, at politikerne ikke forstår, at livet er skolens mål, siger Jørgen Husted:

- Livet lever ikke sig selv; livet skal leves. Det er dét, der adskiller mennesket fra andre skabninger: Vores liv er en gave og en opgave. Derfor er det folkeskolens vigtigste mission at holde gang i den livsvigtige samtale om livet: Hvordan lever man sit liv på en fornuftig måde? Lærerne skal bruge fagene til at oplyse eleverne, så de kan komme på højde med deres eget liv.

- Det, Ole Vig Jensen forsvarer, er demokratiet som organisationsform. Det afgørende i Grundtvigs digt og i hele ånden bag folkeskolen er derimod demokratiet som livsform. Demokrati er målet for skolens livsoplysningsprojekt. Og demokrati handler derfor ikke om klassens time eller gruppearbejde, men om at være sammen med børnene, mens man gør det klart, at livet ikke leveres med en opskrift, men som en opgave, siger Jørgen Husted.

At politikerne i dag mangler en klar pædagogisk vision, kom blandt andet til udtryk i den udvikling, folkeskolens formålsparagraf gennemgik, da den nye lov blev vedtaget. Jørgen Husted siger:

- I 1975-lovens formålsparagraf stod der, at skolen skal bidrage til '... den enkelte elevs alsidige udvikling'. Det er det grundtvigske oplysningsperspektiv: Eleverne skal blive alsidige mennesker. Bertel Haarder hadede den formulering; som liberalist mente han, at skolen skulle fremme den personlige udvikling. Hvad gør en radikal undervisningsminister så? For at sikre sig et bredt flertal bag loven slår han de to formuleringer sammen. I 1993-lovens formålsparagraf står der derfor '... den enkelte elevs alsidige personlige udvikling'.

- Pædagogiske ideer, som peger i hver sin retning - ideer, som er udtryk for to vidt forskellige menneskesyn - bliver klippet sammen i én sætning, kun adskilt af et ordmellemrum, siger Jørgen Husted.

Allerede da folkeskolen blev grundlagt i 1814, blev det i loven præciseret, at skolen er en folkeskole, fortæller Jørgen Husted:

- I loven står der: 'Med lige omsorg og med lige anstrengelse skal du varetage ansvaret for ethvert barns uddannelse'. Det er en utrolig flot tanke, siger Jørgen Husted.

Spørgsmålet om demokratiet i skolen og skolen i demokratiet har siden givet anledning til en lang række fejder, fortæller Jørgen Husted. Striden blussede blandt andet op, da Ritt Bjerregaard i sin tid som undervisningsminister afskaffede sorteringsskolen og søsatte enhedsskolen efter parolen: 'Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære!' - en tanke, som blandt andre Bertel Haarder siden har kæmpet hårdt imod. Jørgen Husted siger:

- Bertel Haarder har jo ret i, at det langsomste skib på den måde kommer til at bestemme flotillens fart, og formuleringen, som med rette eller urette siden er blevet tillagt Ritt Bjerregaard, er da også en forfærdelig misforståelse af demokratibegrebet.

- Demokrati i undervisningen handler i stedet om, at læreren viser respekt for den enkeltes særpræg uden at sortere dem i god og dårlig. Dét er lærernes svære kunst: At differentiere undervisningen, så de 'med lige omsorg og med lige anstrengelse' tager sig af hver enkelt elevs behov og udvikling.

Ifølge Jørgen Husted vil det være forholdsvis simpelt at forbedre folkeskolen og dens image væsentligt. Vi behøver hverken ekstrabevillinger, internationale undersøgelser eller politiske studehandler. Det kræver blot, at skolen samler sig om det, den er god til: at oplyse for livet, siger Jørgen Husted:

- Allerede i dag er der mange lærere, der præger deres elever for livet. Disse lærere findes som rygraden i den danske skole, og de laver et utroligt vigtigt stykke arbejde, men de er alt for lidt offensive, siger Jørgen Husted.

- Det ser man, siger han, for eksempel i debatten om, hvorvidt universitetsuddannede bachelorer skal have lov til at undervise i folkeskolen. Her får politikerne og universitetsrepræsentanterne frit løb, når de siger, at børnene naturligvis skal have lærere, der kan tale sproget flydende og med pletfri accent. Det argument forstår forældrene, og lærerne leverer ikke et reelt modspil, men det kunne de sagtens gøre, mener Jørgen Husted:

- Politikerne tror, at skolebørnene skal lære at læse og regne. Det skal de også, men det er ikke det vigtigste. Børnene skal først og fremmest lære at leve et ordentligt liv, og den opgave skal lærerne stå fast på, at de er bedst til. De skal ikke lade sig løbe over ende af fagspecialisterne og de internationale undersøgelser.

Lærerne har, mener Jørgen Husted, svigtet skolen, børnene, forældrene og ikke mindst sig selv ved at være defensive.

- Det ser jo anderledes ud, det børnene lærer i skolen i dag, og derfor bliver mange forældre i tvivl. 'De lærer jo ingenting, de unge i dag', siger forældrene, men det er ikke rigtigt; de lærer blot noget andet, end vi lærte, dengang jeg og de andre forældre gik i skole.

- Jeg gik i én af de sorte skoler og var væsentlig bedre til at stave og regne end min søn, der går i 1.g, var, da han forlod folkeskolen. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han er meget bedre rustet til tilværelsen, end jeg var på hans alder. Det er simpelthen det vigtigste, og hvis forældrene ikke kan forstå det, kan de tage deres børn og flytte dem i privatskole. Det skal folkeskolen ikke lade sig gå på af, siger Jørgen Husted.

Mikkel Hvid er freelancejournalist.