Der er i den standende debat sat fokus på rummelighed i det normale undervisnings-, udviklings- og fritidsmiljø. I forskellige sammenhænge er rummelighedskravet endog fastlagt som et selvstændigt mål. Og hvad er det så, vi mener med dette fokus på rummelighed - ud over altså, at vi ikke har råd til en fremskrivning af den nuværende udvikling.

MISO-2001 står for Målsætning, Indhold, Struktur og Organisation i et notat, der beskriver Hillerød Kommunes sammenhængende indsats i arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov. Struktur- og organisationsændringer bringer aldrig i sig selv løsninger på dette komplekse samarbejde. Løsninger skabes af de mennesker, der indgår i det nødvendige tværfaglige samarbejde - lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre fagpersoner. Det er således vigtigere, at der i det daglige arbejde 'tales på tværs' i en dynamisk og autonom netværkskultur frem for 'op og ned' i et bureaukratisk hierarki. Det forudsætter selvstændighed og handlingskompetence hos alle medarbejdere og en accept af, at ledelse i højere grad foregår i processer frem for fastlagte strukturer. Det er svært og udfordrende, men perspektivrigt. En succes for en indsats for børn, unge og familier med særlige behov har også som forudsætning, at opgaven defineres og medtages i beskrivelserne i de forskellige professionsidealer inden for grunduddannelserne.

Der er følgende oplagte begrundelser for vigtigheden af en overordnet strategi for arbejdet inden for det samlede børne-, familie- og kulturområde:

Det er et generelt krav, at det offentlige system yder en sammenhængende, helhedsorienteret og kvalitativ indsats i samarbejdet om børn, unge og familier med særlige behov, og det skal vel at mærke være en indsats, som børn, unge og familier selv forstår.

Det offentlige system oplever en stigning i antallet af sager, der ikke lader sig løse i de institutioner og skoler, hvor børnene normalt går. Der sker en stigende udgrænsning fra normalsystemet. Det er ikke acceptabelt, og det er ikke muligt at ændre for en enkelt faggruppe. Det kræver et ansvarligt tværfagligt fællesskab.

Ændringer af finansieringen på børne/unge-området (grundtakstmodellen) forudsætter, at der følges op med en gennemgribende analyse af de kvalitative og økonomiske konsekvenser. Hele organiseringen af arbejdet og især samarbejdet bør revurderes.

Der er altid behov for kvalificering af handlekompetencer - samarbejdsrelationer og dialogstrukturer for både ledere og medarbejdere i det tværfaglige samarbejde.

I Hillerød er alle aktiviteter på børne-, familie- og kulturområdet organisatorisk samlet under betegnelsen Børn og Kultur. Ønsket om sammenhæng og helhedstænkning i et så omfattende og kulturelt set kalejdoskopisk univers er et både ambitiøst og komplekst mål at sætte sig. Men det er nødvendigt og ufravigeligt. Kommunen er opdelt i fem distriktsnet. I hvert distrikt er repræsentanter fra ledelsen på skolen, daginstitutionerne, skolefritidsordningerne, klubberne sammen med en repræsentant fra det socialfaglige, sundhedsfaglige og psykologfaglige miljø. Opgaven er tredelt:

- styrke det tværfaglige sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i distriktet

- sikre en tværfaglig organisering af en effektiv indsats i forhold til den enkelte sag

- udvikle en distriktsbaseret pædagogisk kompetence med fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge.

De foreløbige erfaringer viser, at det er svært - men den foreløbige erkendelse viser også, at det er rigtigt.

Leo Knudsen er direktør for Børn og Kultur i Hillerød