Friluftsrådet fylder 60 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 27. november 1942 blev Friluftsrådet stiftet. 60 år er gået, og i dag består Rådet af 93 organisationer, foreninger og institutioner. Små ti stykker har været med fra stiftelsen.

De første næsten 40 år udgik Friluftsrådets arbejde alene fra København, men i slutningen af 1970'erne skabtes grundlaget for at oprette amtsrepræsentationer, og i løbet af 1981-82 kom alle 15 med.

Gennem årene har været mange fællesnævnere, der stadig er aktuelle. Det gælder blandt andet naturvejledning, samarbejde med landbruget, naturlegepladser og fredning af skov og natur.

Friluftsrådet har mange projekter i gang og er også med til at sætte projekter i gang, der har sekretariat andetsteds. Derudover støtter det hvert år 600-700 projekter med store eller små beløb via tips- og lottomidlerne. Formålet er at opmuntre til friluftsliv og skabe muligheder for gode oplevelser i naturen.