Folkeskolens leder:

Det er jo logisk

Underrubrik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når der ikke er nogen kontrolforanstaltninger, og der ikke er nogen sanktioner, hvad er så egentlig forskellen på Klare Mål og bindende mål for, hvad danske skoleelever skal lære, spurgte journalisterne Ulla Tørnæs, da hun præsenterede forliget om ændringer af folkeskoleloven.

Svaret var, at den allervigtigste forskel er, at man fremover skal kunne flytte sine børn fra en folkeskole i Gedser til én i Skagen, uden at børnene får problemer med at følge med i skolen.

Også lærernes, forældrenes og elevernes organisationer og forligsparterne Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti så folkeskoleforhandlingerne som en chance for at dæmme op for de voksende forskelle på, hvad det vil sige at gå i skole i en kommune, der satser økonomisk på folkeskolen, og én, der konsekvent tilbyder eleverne skemaer på lovens minimum.

Resultatet blev et forlig, der øger timetallet i visse fag og lover at fastlægge minimumstimetal for faglige blokke som sprog og naturfag. Samtidig bliver kravene til, hvad børn skal have lært på bestemte klassetrin, ens landet over. Men der står ikke ét ord i forliget, der sikrer, at danske skolebørn får tilbudt et nogenlunde ens antal skoletimer til at lære det nye bindende 'pensum' i.

De såkaldte Klare Mål er fastlagt af eksperter som mål, skoleelever vil kunne nå med det timetal, som i dag er vejledende. Og logikken må selvfølgelig være, at når de mål nu bliver gjort bindende, så bliver det vejledende timetal også bindende. Problemet med logik og sund fornuft i den her sammenhæng er bare, at det kommer til at koste dyrt. I over 60 procent af kommunerne må eleverne i dag nøjes med mindre end det vejledende timetal. Så når kommunerne om kort tid går i forhandling med Undervisningsministeriet, medbringer de en mange hundrede millioner kroners-regning på, hvad det vil koste at bringe alle danske skoler på det niveau, som kræves for at nå de bindende mål.

Så er det op til undervisningsminister Ulla Tørnæs at få overbevist finansministeren om, at Danmark har brug for en folkeskole med et vist fælles niveau, så alle børn som minimum sikres de timer, der skal til for at nå de krævede mål. Men med et skattestop og løfter om fremtidige skattesænkninger hængende over hovedet kan man desværre godt frygte, at de kommende forhandlinger med KL ender med, at ingen vil betale. At opsigelsen af det brede forlig om folkeskolen og de efterfølgende adskillige måneders forhandlinger fører til en folkeskolelov, hvorefter der stadig er himmelvid forskel på, hvor mange undervisningstimer børn tilbydes fra Gedser til Skagen og fra Nexø til Blåvandshuk.

I over 60 procent af kommunerne må eleverne i dag nøjes med mindre end det vejledende timetal