Kamskolens struktur med lange gange og klasseværelser på stribe er bevaret i den ombyggede indskolingsafdeling på Nymarksskolen i Kerteminde, men det opdager man ikke lige, når man træder ind. For gangarealet er udvidet til omkring det dobbelte både i bredden og i højden, og ind i bygningen stikker der små ekstrahuse - kerner.

Hver kerne har sin funktion. Én er køkken og bruges som værksted, én er møderum, én er tumlerum. Det høje gangareal har naturlig ventilation, der er gulvvarme og dermed påbudte hjemmesko samt en stor hyggekrog med brændeovn.

Kernerne, der bryder ind i gangen, giver en masse ekstra nicher, som kan bruges til gruppearbejde, hyggehjørne med et par venner eller stille læsning alene. Gangarealet har både sofaer og små læsehuler, hvor børnene slanger sig.

Tanken bag ombygningen er, at eleverne har klassen og klasseværelset som det trygge rum, og så kan de gå ud i fællesarealerne og møde andre elever på tværs af klasser og alder. De tilbyggede kerner hører ikke til den klasse, de befinder sig ud for - de tilhører alle indskolingsafdelingen.

'Da vi begyndte processen, talte lærerne om at have deres ekstra rum uden for klasseværelset, men det er de gået fra efterhånden. Det var en del af deres overgangstankegang', fortæller arkitekten bag ombygningen, Mette Albrechtsen fra Pluskontoret i Århus.

Pædagogikken skal styre

Overgangstankerne har været i gang i nogle år. De begyndte for alvor, da børnehaveklassen og skolefritidsordningen fik bofællesskab for omkring fem år siden. Man søgte dispensation i ministeriet til helhedsskole, og for at skabe helhed i hverdagen blev det ekstra påkrævet at ændre rammerne.

'Skolefritidsordningen var i en gammel barak, der skulle væk, og så bosatte vi os sammen. Det var vi enige om. Der var ingen, der tvang os til bofællesskabet, men da vi først var sammen, begyndte tankerne om at samle resurserne og købe fælles materialer', siger leder af skolefritidsordning og børnehave, Jane Krüger Hansen.

Alle har været enige om, at det er pædagogikken, der skal styre ombygningen, og det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger betød, at de to faggruppers krav til lokalerne nærmede sig hinanden.

'Mit arbejde er blevet gjort lettere, fordi konteksten her var klar', siger Mette Albrechtsen.

'Pædagoger og lærere havde overblikket og vidste, hvad de ville med pædagogikken. Min opgave var at se på bygningen og komme med ideer. Desuden havde de tænkt langsigtet på skolen ved at gemme nogle vedligeholdelsesmidler på kontoen til nybyggeriet'.

Hun frabad sig fra starten tegninger fra læreres og pædagogers side. De skulle opstille succeskriterier for børnenes hverdag, så tegnede hun.

Respekt for hinanden

Rækken af klasseværelser ved siden af hinanden er bevaret efter ombygningen, men sådan at der kan åbnes ind til naboklasseværelset, så to klasser kan samarbejde på tværs.

Hver klasse har en stor garderobe med knager, håndvask, tørreskab, bænke og en dør lige ud til legepladsen.

Der er skoletid indtil klokken 13.30 i indskolingsafdelingen, derefter er det fritidsordningen, der tager over. Lærere og pædagoger fortæller, at overgangen sker automatisk for børnene, når klokken bliver halv to. 'Indimellem bruger børnene tid på at gøre noget færdigt, som de har arbejdet med i skolen. Det omvendte kan også ske, og pædagoger og lærere kan let overtage, fordi begge parter jo er med i løbet af dagen. Vi ved, hvad de er i gang med. Det giver børnene den røde tråd i hverdagen', siger pædagog Vera Perino.

Hun understreger, at fritidsordningens tid er fritidsordningens. Det er ikke skolen, der fortsætter, medmindre der lige er noget, børnene selv godt vil gøre færdigt.

Leder af fritidsordningen, Jane Krüger Hansen, fortæller, at fritidsordningen fik bevilget mange timer, da helhedsskolen begyndte. For at få det hele godt i gang og have tid til fællesmøder. Møderne holdes klokken 16, og det betyder, at børnehaven tager over og klarer lukningen på de dage.

'Vi føler alle et medejerskab', mener lærer Peter Stephensen.

'Bølgerne kan gå højt til vores møder, men det er, fordi vi diskuterer pædagogik, og så finder vi en måde at arbejde på - sammen. Vi har respekt for hinanden'.

Sparet op til ombygningen

Nymarksskolen fik 80.000 kroner af Kerteminde Kommune til at udarbejde en helhedsplan for ombygningen.

'Vi bor i en resursestærk kommune med villige politikere og en kommune, hvor man har en vedligeholdelsesplan', fortæller skoleleder Bent Stokholm.

'Vi har en central pulje, vi kan søge. Men vi har for eksempel bedt om ikke at få penge til nye vinduer for et par år siden, da de trængte, og ikke at få penge til at bygge en lille klods til som børnehave, fordi vi hellere ville have en helhedsplan'.

På nogle skoler beslutter man for eksempel, at man skal have store klasserum ved en ombygning, men vi har besluttet, at man her mødes på fællesarealet. Også på tværs af alder', siger Bent Stokholm.

Generel fleksibilitet

'For 40 år siden skulle en skole én ting. Nu skal den meget, og vi kender ikke fremtidens krav, derfor har jeg tænkt i generel fleksibilitet. Det betyder også, at indskolingsafdelingen ikke er meget forskellig bygningsmæssigt fra mellemtrinnets afdeling. Vi skulle finde en ide, der kunne bære hele vejen igennem', siger Mette Albrechtsen.

'Der skulle være en sal i indskolingen, og den skulle også kunne bruges af børnehaven. Der skulle være køkkenfaciliteter og et lille mediatek. Og så lyttede jeg mig frem til ønsket om nicher og hjørner og om at kunne åbne op ud imod fællesarealerne. Gulvvarme er billigt, når man alligevel bygger om, og det betyder, at gulvet kan inddrages på en anden måde'.

Og så er der leget med materialerne og overfladerne. Kernerne er bygget i lærk, der har en varm glød, og gulvene er af mange forskellige materialer. Der er fliser i garderoberne, linoleum på gange og skifer ved brændeovnen.

Indretningen af lokalerne står skolen selv for.

Lykkelig totalentreprise

- Skolens grund var for lille til behovet. Det blev løst, ved at kommunen købte en mark ved siden af.

- Da tegnestuen fik opgaven med at tegne skolen, var det til en pris på 8.000-10.000 kroner per kvadratmeter, men senere sagde kommunen, at det skulle være tungt byggeri af sten, men til 5.500 kroner per kvadratmeter. Det var umuligt, mente tegnestuen, og da licitationen ikke kunne holde den pris, begyndte man at tale om let byggeri af træ i stedet for tungere stenbyggeri. Men det viste sig, at når man så på udgifterne til vedligeholdelse, kunne det betale sig at bygge af sten.

- Udgifterne per kvadratmeter endte på 6.500 kroner i håndværkerudgifter.

Undervejs er der blevet ændret meget i planerne. En sal er kommet til, og et par kerner er sparet væk. To tillægsbevillinger har der også måttet til.

'Det er endt med totalentreprise, og ofte er det noget skidt, fordi man kommer i lommen på entreprenøren', siger arkitekt Mette Albrechtsen.

'Men her er det endt lykkeligt. Jeg har formet byggeriet sammen med entreprenøren og hans arkitekt, og vi har kunnet samarbejde til sidste skrue. Og igen har det altså betydet meget, at skolen hele tiden har vidst, hvad den ville have'.

Nymarksskolen

Nymarksskolen i Kerteminde har omkring 300 elever og er faseopdelt. Skolen er bygget som en kamskole i 1961. Skolen skal udbygges fra et til to spor. Indskolingsafdelingen er færdig og huser også skolefritidsordning. Næste etape bliver mellemtrinnet, der skal bygges om til også at huse juniorklubben. Sidste etape er udskolingen, hvor også ungdomsklubben skal holde til.

I tilknytning til skolen er en børnehave. Skole og børnehave hænger sammen via en gang, og man betragter det hele som én samlet arbejdsplads. Skole og børnehave har hver sin bestyrelse. Børnehave og fritidsordning har én leder, der samarbejder med skolens leder.

Kroghs Forlag udgiver fra januar 2003 fem hæfter om byggeri af indskoling og institutioner med blandt andet en artikel om Nymarksskolen.