Jeg har nu i knap fire år været marketingchef på Ekstra Bladet og har i den egenskab været dybt involveret i avisens aktuelle reklamekampagne 'Find dig i Ekstra Bladet eller find dig i hvad som helst'. Kampagnen begyndte for præcis tre år siden - og næsten lige siden har der været en jævn strøm af henvendelser fra folkeskoler, gymnasier, handelsskoler, handelshøjskoler og universiteter, der gerne vil stille spørgsmål. Utallige er de svar, jeg har givet - telefonisk, mail, breve, møde eller foredrag. Det siger sig selv, at jeg er lykkelig for de ekstremt mange henvendelser - det vidner om, at vi har lavet en kampagne, der rører ved folk.

Hvad jeg derimod ikke er lykkelig for, er kvaliteten af henvendelserne. Man må kunne forlange, at lærere forbereder deres elever, inden de ringer til en virksomhed, dels i forhold til det, der skal spørges om, dels i forhold til måden, der spørges på. Jeg har prøvet at illustrere problemet i denne typiske telefonsamtale (forløbet efter at jeg har taget telefonen og præsenteret mig):

Eleven: Det er Line.

Mig: Ja?

Eleven: Må jeg gerne spørge?

Mig: Øh ... hvor ringer du fra, hvad hedder du mere end Line - og hvad skal mine svar bruges til?

Eleven: Fra Nykøbing Mors. Jeg hedder Line - vi laver opgave om reklamer.

Mig: Men hvilken skole ringer du fra - og hvilken klasse går du i? (Efternavnet opgiver jeg altid - det er simpelt hen for svært at franarre elever den slags; min farmor plejede at sige: 'Er du ikke døbt?', men det siger jeg trods alt ikke).

Eleven: Nykøbing Mors Realskole, 9. klasse.

Mig: Okay, hvad vil du gerne vide?

Eleven: Hvad koster en reklame?

Mig: Øh ... radioreklame, bio-reklame, tv-reklame, reklamer i aviser, reklamer på bander ... tænker du på noget bestemt?

Eleven: Ja, den med Thomas Bo Larsen.

Mig: Prisen, prisen ... vi har lavet fire forskellige film med ham ... mener du prisen på at lave filmen eller prisen på at vise den i tv og bio? Det er nemlig to vidt forskellige ting.

Eleven: Bare prisen generelt.

Mig: Ved du hvad, har du læst den gratis avis om vores reklamekampagne, dér kan du finde svar på alt om kampagnen ...?

Eleven: Næ ... men vi skal aflevere opgaven på fredag, så ...

Mig: Giv mig din privatadresse, så har du den med posten i morgen. Læs så avisen - den er lige til at gå til, ja den er faktisk skrevet til netop skoleelever, der vil vide mere om vores kampagne. Du kan også - hvis du ikke kan vente, til posten kommer i morgen - klikke ind på ekstrabladet.dk og læse alt om kampagnen.

Eleven: Jamen tak ...

Mig: Når du har læst materialet, er du mere end velkommen til at ringe til mig igen med uddybende spørgsmål. Jeg tror bare, at du får mere ud af det, hvis du lige forbereder dig lidt først.

Eleven: Jamen, det vil jeg så prøve.

Mig: Okay - og farvel.

Eleven: Hej.

Bare for at undgå misforståelser: Jeg elsker at tale om vores kampagne - det er faktisk et must med en så (for mange) grænseoverskridende markedsføring. Men kan man ikke forlange, at lærerne gør sig den ulejlighed at klæde eleverne bare lidt bedre på, inden de næste gang søsætter et forårsprojekt om 'Reklamer i det offentlige rum'? Jeg forventer selvfølgelig ikke akademiske henvendelser fra skoleelever, men lidt mere opvarmning vil ikke skade.

På forhånd tak.

Efterskrift: Særavisen om Find dig i-kampagnen kan fortsat bestilles på ekstrabladet.dk/kampagnen. Til og med fem eksemplarer er aviserne gratis, derefter tillægger vi 30 kroner i ekspeditionsgebyr.