Torsdag den 12. november midt på formiddagen blev der stille på Hundigeskolen.

Vi fik den triste meddelelse, at Mette Fiil Quist Pedersen var død. Mette blev kun 29 år - det er ikke til at forstå, at vores flittige, dygtige og livsglade kollega ikke er mere.

Det er da også kun et øjeblik siden, vi hørte hendes rappe, men altid omsorgsfulde kommentarer til såvel store som små. Mette var sidst på arbejde den 7. oktober - og kæmpede denne gang forgæves mod den sygdom, hun tidligere har vundet over.

Mette er uddannet fra N. Zahles Seminarium og blev ansat på vores skole i august 1999. De sidste år underviste Mette udelukkende i specialklasserækken.

Som Mettes elev var man godt stillet, hun demonstrerede så fornemt, hvad det betyder at have et helhedssyn på det enkelte barn. Mette accepterede ikke gerne halve løsninger - hun turde stille spørgsmål, hun lyttede til svarene og kom med kvalificerede løsningsforslag. Mette var altid dybt seriøs på den humoristiske facon, som ven, kollega eller elev fik man altid noget med fra hende.

Mettes elever vil altid huske hende som en, der ville dem, både fagligt og socialt. Hun stillede krav - de skulle være både dygtige og ordentlige mennesker - som Mette selv var det.

I kollegiale sammenhænge stillede Mette gerne op - arrangerede og sørgede for underholdning - man kunne oftest høre, hvor Mette befandt sig i lokalet.

Det varer noget, før vi på Hundigeskolen lærer at leve med den tomhed, Mette har efterladt sig, men hun ville blive tosset, om hun så, at vi står stille for længe. 'Så lev dog livet, mens I har det', ville hun sige. Vi, der har kendt Mette, har en særlig forpligtelse til at føre den livsvilje, hun nåede at vise os, videre.

Mette gjorde en forskel.

Vi føler med Mettes mand, Torben, hendes forældre, søster og øvrige familie, vi ved, deres tab er stort.

Æret være Mettes minde.

På vegne af Hundigeskolens personale

Mette Sørensen