I Stege kender alle til alle. Deres gøren og laden. Og børnenes gøren og laden. Eller rettere: Man mener, at man ved. Og så tier man.

'I sådan et lille samfund er det svært at snakke om enkeltpersoner - man frygter stigmatiseringen', fortæller forvaltningschef Stig Ryhl fra sit kontor med udsigt over torvet. Men den praksis og norm har et konkret problem med de unges stigende misbrug af alkohol og andre russtoffer ændret ved. 'Her hjalp Udrykningsholdet os med at konkretisere, hvilke unge det drejede sig om. De har fået os til at sætte navne og ansigter på problemet, hvilket er muligt ifølge reglerne omkring SSP-arbejdet (skole, socialforvaltning, politi). Og det har givet os reel viden om problemet - modsat gætterier og sladder'. Det viste sig, at problemet var meget mindre end oprindelig antaget. Og det er blevet lettere at overskue. Ikke at Stege Skole, som huser alle kommunens skolesøgende børn fra 7.- 10. klasse, ikke stadig har problemer. Men skolens ansatte er blevet styrket i, at det, de gør for at udbedre problemerne, er godt nok. På Stege Skole har lærerne hentet timer fra deres specialundervisning og deletimer til en speciel OBS-klinik. Der sidder tre lærere til rådighed for de børn og de klasser, som har problemer i skolen. Problemer, man ikke umiddelbart kan bestemme karakteren af.

Yderligere indsats

Med udgangspunkt i samtaler med børnene rådgiver de tre lærere skolens leder og psykolog, som vurderer, i hvilket omfang der er brug for yderligere indsats. Ikke kun i forhold til barnets specifikke indlæring, men også i bredere forstand. Hvis de for eksempel har psykiske og sociale problemer, skal man tage hensyn til det. Bent W. Jespersen er med i skolens projekt og koordinator af den alternativklasse, som Møns Kommune startede i august 2001. Ønsket var at skabe et sted, der kan rumme 'nogle af de børn, som ikke engang den mest spadseredragtklædte undervisningsminister kan overbevise os om bør være i den mest rummelige folkeskole. Børn, som har brug for voksne, de kan skændes med, og voksne, som alligevel er der næste morgen'.

Læssevis af konflikter

I alternativklassen bliver de tilbudt undervisning. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Ellers går dagene med udflugter, med praktisk arbejde. Og med læssevis af konflikter, småtæv og tjatten. 'Mange af vores børn har store følelsesmæssige problemer, store indlæringsproblemer, store sociale problemer og store misbrugsproblemer', siger Bent W. Jespersen, der påpeger, at benævnelsen 'de utilpassede unge' kun delvis er gældende. 'De unge, som står uden for samfundet, danner selv en gruppe. Dér er de udmærket tilpassede. Men hvis vi voksne i alternativklassen kan danne gode relationer til dem, kan de måske derefter danne relationer - også til andre voksne'.

Den overordnede strategi

Opkvalificering af læreres relationskompetencer er et af de områder, Udrykningsholdet gav sig selv som opgave, da startskuddet lød i år 2000. De første år som en selvejende institution og nu med status som en selvstændig enhed under Integrationsministeriet med et årligt tilskud på seks millioner kroner. Men indsatsen ligger også på det mere overordnede plan. Afdækning af situationen og kortlægning af viden. Strategier, som er nødvendige, både på kort og lang sigt, for at hjælpe kommunerne, når de er blæst omkuld af de voldsomme unge. 'Støtte dem og hjælpe dem til at rejse sig', fortæller Udrykningsholdets leder, Ole Hammer. 'Og her er det utroligt vigtigt, at man skaffer sig den fælles viden. Når vi er sikre på, at alle har fortalt alt, hvad de ved, så bliver det næste at sikre os, at det er viden. At det ikke er gætterier. Og ud fra dette fælles overblik, denne fælles historie kan alle handle - men det er handling ud fra den samme viden'.

Ole Hammer er journalist og har arbejdet med indvandrerspørgsmål i mere end 30 år. Han er tilknyttet Udrykningsholdet, hvor han har to grupper af medarbejdere. Dels ungdomsmedarbejdere med en bred socialfaglig baggrund, både lærere, socialarbejdere og politimænd, dels akademikere. Sammen sætter de skolens - eller kommunens - afgrænsede problem ind i et større perspektiv.

Opkvalificering til opgaven

'Vi arbejder decideret tværfagligt, decideret tværsektorielt og decideret helhedsorienteret', fastslår Ole Hammer.

'Når vi for eksempel kommer ind og følger en sag, kortlægger vi ikke bare den aktuelle kernegruppe, men også randgruppen og foreningerne, indkøbscentrene, og hvem der ellers berøres af det i lokalområdet. Vi kigger også på de professionelle: SSP'erne, forvaltningen og skolelærerne. Spørger ind til, om de arbejder sammen om at løse problemet, eller om de siger, at det ikke er deres bord. Og hvis de fralægger sig ansvaret, undersøger vi, hvad der skal gøres for at få dem til at tage ansvaret. Og hvad vi skal gøre for at opkvalificere dem til at kunne påtage sig opgaven', forklarer Ole Hammer. Han kan registrere, at der er flere og flere lærere, der vælger at tage ansvaret - og er i stand til det. Men på trods af både øget vilje og viden er der stadig en del usikkerhed. Blandt andet om, hvordan man håndterer de meget udadreagerende. 'Det ene er, om man tør binde an med det. Det andet er, om man har redskaberne til det, besidder den nødvendige relationskompetence'.

Hjælp til at fastholde

Gennem knap fem år har der på Holmegårdsskolen i Karlebo Kommune været en voksende gruppe voldelige og halvkriminelle drenge af anden etnisk oprindelse, og det gjorde man ikke noget ved. 'Da jeg startede i kommunen for tre år siden, havde man allerede siddet rundt om bordet i tre-fire år og snakket og snakket og snakket. Og der skete ikke noget. Drengene blev bare ældre og ældre. Prognosen om, hvor de ville ende, var meget klar: Inde i skyggen', husker Lone Carstensen, skoleleder på Holmegårdsskolen.

Den skygge skulle drengene holdes væk fra. I begyndelsen af 2001 blev der nedsat en styregruppe, og Udrykningsholdet blev tilkaldt. I første omgang for at bistå i den meget vigtige formidlingsdel omkring projektet. 'I alt det, der handler om utilpassede unge indvandrerbørn, der er de dårlige historier de gode historier', siger Lone Carstensen med et opgivende træk på skuldrene. Men det viste sig, at det ikke kun var i formidlingen til omverdenen, at man havde brug for Udrykningsholdets erfaringer. 'Vi spurgte ind til, om de havde fået fortalt lærerkorpset godt nok, hvad projektet drejer sig om. Om de havde fået snakket godt nok med socialforvaltningen. Fået fortalt de andre elevers forældre, hvad det går ud på. Og det løses altså ikke med en pressemeddelelse til lokalpressen. De skal have deres egen informationsstrategi - i modsætning til den lokale presse eller TV2', forklarer Ole Hammer.

'Det er godt nok'

Ud over hjælp til informationsstrategien og hjælp til den helt basale vidensdeling har Udrykningsholdet også hjulpet styregruppen med at holde fast i projektets mål. 'Når det hele blev lidt for svært, har de været gode til at sætte sig ned sammen med os og stille de rigtige spørgsmål. Også omkring de organisatoriske vanskeligheder, vi har været i, har de hjulpet os. Blandt andet med at erkende, at vi skal lære at indgå i egentligt tværfagligt arbejde. Og at det ikke skal være driftsorganisationens regulativer, der styrer', fortæller Lone Carstensen, der helt personligt måtte se i øjnene, at hun, og andre på ledelsesniveau, ikke havde brugt tid nok til projektet. 'Denne vigtige erfaring hjalp Udrykningsholdet os med at klargøre. Ligesom de har fastholdt os i vores analyse og diskussion af erfaringerne og hjulpet os med at gå ind og udøve noget organisationskritisk arbejde med udgang i noget selvkritik' 'Alle knokler jo det bedste, de har lært. Gennem forløbet med Udrykningsholdet er vi blevet bevidste om nogle af de ting, som vi har brug for at lære os', siger Lone Carstensen.

Lone Nyhuus er freelancejournalist

Udrykningsholdet

Udrykningsholdet er en videns- og rådgivningsenhed under Integrationsministeriet. 'Holdets' opgave er at rådgive kommuner og andre centrale aktører vedrørende de såkaldte utilpassede unge; unge, som gennem en truende eller kriminel adfærd skaber utryghed hos omgivelserne.

Udrykningsholdets konsulenter kan rekvireres gratis. Telefon: 3378 3333.

www.udrykningsholdet.dk

Drengene ud af skyggen.

Midtvejsrapporten kan bestilles på Holmegårdsskolen, telefon 4517 5020.

Den Alternative Skole på Møn. Telefon 5581 0370.