Danske skolebørn skal blive bedre til at tage chancer og forfølge deres drømme. I dag går hver anden elev i niende klasse rundt og drømmer om at blive iværksætter. Men kun hver fjerde regner med at gøre noget ved det. Og som voksne formår kun en ud af 33 at føre iværksættertrangen ud over drømmestadiet. Resten bremses af frygten for det personlige nederlag og angsten for ikke at kunne rejse sig igen, hvis det går galt. Derfor lyder der nu et krav om en ny uddannelsesstrategi, og den skal begynde med folkeskolen.

Appellen kommer fra huset Mandag Morgen, som i en ny rapport konkluderer, at børn og unge i dag mangler risikovillighed. En konklusion, der gør op med forestillingen om, at iværksættere skabes af et særligt ingeniør-gen og kun udklækkes på tekniske uddannelser for opfindere. Tværtimod viser det sig, at mange børn og unge bærer rundt på stor skabertrang.

'Undersøgelsen dokumenterer først og fremmest, at der går mange unge potentielle iværksættere rundt i vores samfund. Men at vi risikerer at tabe dem på gulvet, hvis ikke vi allerede i folkeskolen gør op med lønmodtagermentaliteten og lærer dem at gå efter deres drømme', siger analytiker på Mandag Morgen, Lars Jannick Johansen.

Bryd ud af trygheden

Rapporten foreslår derfor, at hele uddannelsessystemet, fra folkeskolen op til de videregående uddannelser, sætter mere fokus på iværksætteriet.

'Børn og unge skal lære at sprænge de vante rammer i deres hverdag og selvstændigt turde begynde på projekter, også selv om målet ikke er kendt. I dag vokser de op i fællesskaber, hvor der altid findes en lærer eller en pædagog, der tager dem i hånden', siger Lars Jannick Johansen. Hvor skolesystemet på glimrende vis styrker både børns kritiske sans og selvtillid, mener han til gengæld, at det svigter, når det kommer til det at lære børn at bryde ud af tryghedsnarkomanien og handle uden sikkerhedsnet.

Han lægger ikke op til, at folkeskolelærere nu skal springe rundt som iværksætterguider, men at der i stedet er brug for at tænke iværksætterkompetencer i bredere forstand. Det handler altså ikke kun om børns forståelse for at begynde egen virksomhed, men noget mere basalt og det, der gør dem risikovillige.

Skoleinspektør Jørgen Møller på Vorbasse Skole er enig i, at der skal tages fat om børns grundlæggende kompetencer, hvis der skal skabes flere iværksættere. Men til gengæld mener han, at problemet handler om mere end bare iværksætterkompetencer hos børnene.

Han mener, at tidens største opgave er at styrke elevernes selvstændighed generelt og få dem til at være mere aktive i deres egen dagligdag og i undervisningen, og i Jørgen Møllers øjne er et af problemerne, at folkeskolelærere stadig bruger for meget tid foran tavlen i stedet for at lade børnene tage over.

'Lærerne tager stadig for meget af sendetiden i løbet af en undervisningstime, og derfor er eleverne slet ikke gjort så ansvarlige, som de kunne være', siger han.

På Vorbasse Skole arbejder man i dag på at give eleverne i selv de mindste klasser et større ansvar. Blandt andet ved at lade dem planlægge deres egen skoledag og selv sætte dagsordenen for det, der skal ske i løbet af dagen. Med klare resultater.

'Selv for de mindste elever er det tydeligt, at de bliver meget mere aktive i deres dagligdag, når de selv bestemmer, hvad der skal ske. Og det vil på længere sigt automatisk også styrke deres iværksætterdrive. For skal man turde tage chancen som iværksætter, kræver det jo først og fremmest, at man tør tage ansvar for sit eget liv', siger Jørgen Møller.

Svenske opfindererfaringer

'Snilleblixtarna' er et svensk undervisningsprojekt for børn mellem seks og 11 år, som søger at styrke børns idéudvikling og iværksætterevne. Projektet, som blev søsat i 1993 og i dag er sat på skoleskemaet i det meste af Sverige, sigter på at få børn til at finde løsninger på problemer, som de støder på i deres hverdag. Hvilket blandt andet har resulteret i batteridrevne ørevarmere, skosåler med magneter og lysende dukker, som man kan finde i mørket.

'Uanset hvor dumme børnene føler sig, når de begynder på deres ideer, ender de altid med at stråle af selvtillid, når de fremviser resultaterne på den årlige Snilleblixt-dag. De har selv fundet løsningen og udtænkt matematikken og fysikken bag. Ingen voksne har overtaget udviklingen af deres ideer undervejs, og vi kan se i dag, at netop det betyder meget for deres kreative sans og helt banalt for deres selvtillid', siger én af hovedmændene bag Snilleblixt-projektet, Lars Bjurlen.

Styrkelse af elevers indflydelse

Formanden for DEO, Danmarks Elevorganisation, Thue Quist Thomasen, mener, at man i Danmark tog det første skridt til at styrke iværksættermentaliteten hos eleverne 1993.

'Da projektarbejdsformen kom ind i klasserne i 1993, var det helt klart et skridt i den rigtige retning, men når så mange elever åbenbart ikke tør tage springet som iværksættere fuldt ud, tror jeg blandt andet det skyldes, at man ikke har levet projektformen langt nok ud', siger Thue Thomasen.

Han oplever, at mange folkeskoleelever stadig vægrer sig ved at sprænge de traditionelle rammer, selv når der er helt frit slag, og eksempelvis frigøre sig fra den skriftlige rapport som slutprodukt i forbindelse med projektarbejdet.

I hans øjne må det afgørende være, at man stimulerer børns tro på, at de selv kan skabe noget. For eksempel ved at styrke deres indflydelse på skolerne og ad den vej give dem et synligt tegn på, at de ændrer tingene.

'Det vil vise eleverne, at de kan få tingene til at ske i deres egen hverdag, og også automatisk lukke op for iværksættertrangen', siger Thue Thomasen.

Tid til at vente

Per Kristensen, der er skole- og udviklingskonsulent i Hillerød Kommune, har netop afsluttet et EU-projekt, som gik ud på at fremme selvstændighedskulturen og styrke børns iværksætterkompetencer. Et projekt, som ud over at fokusere på samarbejde mellem skole og virksomheder også har haft de pædagogiske aspekter på dagsordenen og altså arbejds- og undervisningsformerne i skolerne.

'Det er svært at ændre børns selvstændighedskultur i dag, blandt andet fordi det jo er mere besværligt. Det handler i al enkelhed om, at eleverne selv skalløse deres egne problemer i stedet for straks af få hjælp fra lærerne. Det tager længere tid i undervisningen og skaber måske også mere frustration, men det er den vej, vi skal gå', siger Per Kristensen.

Rapporten kan downloades på www.mm.dk

Annemette Schultz Jørgensen er freelancejournalist

Snilleblixtarna og Miniföretagarna

Snilleblixtarna støtter børn mellem seks og 11 år i at opfinde, designe og skabe løsninger på de problemer, de møder i deres dagligdag. Snilleblixtarna har nu fået en storebror, der hedder Miniföretagarna, og som er mere virksomhedsorienteret. Det retter sig mod 12- til 16-årige og sigter på at styrke deres kreative evner og iværksætterlyst.

Snilleblixtarna begyndte som et lokalt projekt på én skole og har siden bredt sig til hele landet. I dag sponsoreres det af både private virksomheder og offentlige myndigheder. Det bygger fortsat på frivillighedens princip og organiseres forskelligt på de lokale skoler.

Kilde: http://www.snilleblixt.nu