Den 4. december offentliggør OECD i Danmark en sammenlignende international undersøgelse af 15-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag.

Elevernes færdigheder i såkaldt selvvurdering er også blevet testet.

Det samme sker i de øvrige OECD-lande samt i en række andre lande, der også er med i den stort anlagte undersøgelse, nemlig Brasilien, Kina, Letland og Rusland. I alt 32 lande er med i undersøgelsen, der har været undervejs i nogle år.

Det er især elevernes læsefærdigheder, der er blevet testet i denne første runde, og i mindre grad deres kompetencer i matematik og naturfag.

Eleverne har desuden skullet løse tværfaglige opgaver og har endvidere skullet udfylde spørgeskemaer om deres fritid og interesser.

Specielt har de fået testet deres evne til 'selvvurdering', fremgår det af Socialforskningsinstituttets hjemmeside om PISA-projektet. På Undervisningsministeriets hjemmeside kaldes færdigheden 'selvopfattelse/ lære at lære'.

Det er nyt, at elevernes bløde kompetencer testes. Det er ikke længere nok at kunne læse, skrive og regne, mener OECD.

'I forbindelse med PISA-undersøgelsen er OECD ved at udvikle supplerende metoder til at måle de såkaldte bløde kompetencer, det vil sige selvtillid, kommunikationsevner, engagement samt evnen til samarbejde og problemløsning (Cross Curricular Compentences - CCC). Alt sammen kvalifikationer, som arbejdsgivere og samfund i stigende grad efterspørger', står der på hjemmesiden.

'I år 2000 indgår første del af evalueringen af de bløde kvalifikationer, som vil dreje sig om elevernes selvvurdering. Her indgår blandt andet elevernes holdning til og motivation i forbindelse med læring. I de næste to runder vil samarbejde og problemløsning blive taget op'.

Både 15- og 16-årige testes i Danmark

249 danske skoler har leveret 15-årige elever til undersøgelsen. Men 'i Danmark fortages desuden en parallel undersøgelse af de 16-åriges færdigheder begrundet i, at danske børn er mindst et år ældre ved skolestart i forhold til andre lande', skriver Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.

I 2003 vil matematik være øverst på dagsordenen, i 2006 vil det være naturfag og i 2009 igen læsning og så videre.

OECD er ansvarlig for projektet, som forskningsmæssigt styres af en gruppe bestående af Australian Council for Educational Research, Netherlands National Institute for Educational Measurement, Educational Testing Service (USA), National Institute for Educational Research (Japan) og Westat (USA).

Gruppen arbejder sammen med lokale forskere, herhjemme et konsortium bestående af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Socialforskningsinstituttet, der er leder af den danske del af undersøgelsen, som Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for.

Under overskriften 'Why is PISA needed' på OECDonline skriver OECD om baggrunden for PISA:

'Hvor godt forbereder skoler unge mennesker på de udfordringer, de møder i fremtiden? Forældre, elever, offentligheden og de, der styrer uddannelsessystemer, har brug for at vide, hvorvidt børn tilegner sig de nødvendige færdigheder og kundskaber. Internationale indikatorer kan beskrive de standarder, som elever opnår i forskellige lande'.

Og det er så disse indikatorer, OECD har udviklet, og som nu træder i kraft for første gang, og som skal fortsætte i 'regelmæssige cyklusser' fremover.

For, som der står videre på hjemmesiden: 'PISA er et unikt samarbejde mellem regeringer og er specielt designet til at hjælpe politikere til at forstå, hvilke forhold der gør skolesystemet effektivt'.

OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) blev dannet i 1960 med det formål at 'promote politikker, der er designet til at opnå den højest mulige vækst og beskæftigelse og hæve levestandarden i medlemslandene', som der står i artikel 1.

Medlemmerne var dengang de ikke-socialistiske europæiske lande plus USA, Canada og Japan. Siden er andre lande kommet til.

Læse mere om PISA på www.uvm.dk/verden/oecd/pisa.html og www.pisa.oecd.org og www.sfi.dk/oecd.html

OECD er ved at udvikle metoder til at måle de såkaldte bløde kompetencer