Kulturens skrappe vogter

En forening arbejder målbevidst på at give elever i skolen oplevelser. Udgangspunktet er en stor flok dygtige formidlere og kunstnere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I synagogen sidder 400 børn musestille i det store rum og lytter til overrabbiner Bent Lexner, der sætter ord på det at tro og det at være jøde i Danmark.

Besøget er en del af en række arrangementer med titlen 'Oplev Biblen', som 'Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen' står for. Næste arrangement er med pastor Zimmermann i den katolske Sankt Ansgars Kirke, og senere taler sognepræst Kathrine Lilleør om biblen ud fra sit synspunkt. Og hvis man skal tage bestik af de store ører, som børnene sidder med, er ordene om troen ikke helt spildte.

'Det er spændende og morsomt at møde mennesker, der kan formulere sig mundtligt. Det giver en fælles oplevelse at lytte til en fortæller; opleve noget levende. Og når vi går derfra, har vi nogen at tale med om det, vi har set og oplevet', siger Kirsten Berneke, leder af selskabet, der er en privat forening, som hun og en række andre lærere i Storkøbenhavn tog initiativ til i 1980'erne.

I det regi har de arrangeret læssevis af kulturelle aktiviteter - ofte med det danske sprog centralt placeret, som for eksempel når eventyr- og historiefortællere sendes ud på skolerne.

'For dansk sprog og kultur skal leve i skolerne, og det kan vi bruge vores kunstnere til. De kan give en oplevelse, de kan give et løft i undervisningen'.

Interessen for oplæsning og mødet med det levende ord stammer tilbage fra Kirsten Bernekes egen skoletid, hvor hun var så heldig at høre Ingeborg Brahms læse H.C. Andersen.

'Det at opleve en kunstner, der fortæller eller læser op, er både spændende og morsomt', siger hun.

'Vi ville give eleverne i folkeskolen andre tilbud; skabe en fornyelse og et supplement til skolens undervisning. Derfor søgte vi i sin tid Folkeskolens Udviklingsråd om økonomisk støtte til et katalog, hvor man kunne opliste kulturelle og kunstneriske tilbud og sende dem ud til skolerne, men vi blev helt til grin. Det var ikke det, de penge var tænkt til. Vi synes alligevel, at vores idéer var gode, og gik i gang med at realisere dem'.

Det, der tænder børn

Og nu - knap 20 år efter - tæller foreningen næsten 600 medlemmer - både individuelle lærere, enkeltpersoner og skoler - og står for mere end 250 forskellige arrangementer om året; alle skabt ud fra medlemmernes og bestyrelsens store viden om og forventninger til børn og unge og deres interesser.

'Vi, der er ude på skolerne, ved, hvad der kan være behov for. Derfor sætter jeg også spørgsmålstegn ved, om ansatte i Kulturministeriet skal styre eller sætte projekter i gang. De er for langt væk fra hverdagen!'

Anderledes med skolebibliotekarerne, som kan tage sig af kulturelle arrangementer, eller lærere. De er derude og har en fornemmelse af, hvad der tænder børnene: koncerter i det fri, omvisninger på Københavns Bymuseum, se kort- og novellefilm, byvandringer centreret om forskellige emner som for eksempel udvandringen til Amerika, forfattertræf, omvisninger på én af verdens fornemste samlinger af islamiske kunstgenstande, Davids Samling, hvor børn normalt ikke må komme med, foredrag på Niels Bohr-instituttet, danseforestillinger eller foredrag om demokrati i Danmark.

'Det er mit håb, at skolerne får indført sådanne kulturdage i deres årsplanlægning. Skoler i et område kan jo også gå sammen og lave et fælles arrangement', siger Kirsten Berneke, der råder kommende kulturelle arrangører til at tage udgangspunkt i det, som allerede er: Museer og museumsfolk, teatre, danske kunstnere, teologer og lærere. Alt og alle, nyt og gammelt, kan inddrages i ønsket om at formidle kunst og kultur.

'Kunst, der har gjort indtryk. I foreningen præsenterer vi eleverne for noget, der har gjort indtryk på os, og samtidig ønsker vi at give dem 'forkundskaber'. Det er nemlig ikke kun i 'Klods-Hans', at forkundskaber er nyttige. Det gælder os alle sammen, vi får mere ud af det, hvis vi ved noget om det. Og når eleverne er blevet præsenteret for kunsten og kulturen, kan de derefter selv vælge, hvad de synes er godt, og hvad de senere i livet vil opsøge - og bruge tid på'.

Lone Nyhuus er freelancejournalist Igennem 20 år har 'Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen' stået for kulturelle aktiviteter for skoler, og overrabbiner Bent Lexner stiller gerne op og fortæller om jødedommen

Levende kultur

I løbet af skoleåret udsender foreningen tilbud til skolerne og lærerne.

Et medlemskab koster 505 kroner for skolerne og 153 kroner for personlige medlemmer, et beløb, som udelukkende går til administration.

'Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen' kan kontaktes på følgende adresse: Kirsten Berneke, Springbanen 89, 2820 Gentofte. Telefon og fax: 3968 2268, bedst mellem klokken 17.00 og 18.00. Eller kb@levendekultur.dk