Man fornemmer det, så snart man kommer ind ad døren. Det er svært helt at definere, hvad det er, men det er noget med stemningen, atmosfæren. Man mærker straks, om der er godt at være, eller om det er et ligegyldigt eller måske ligefrem koldt sted.

Man møder nogle elever på gangene og spørger om vej til kontor eller lærerværelse, og førstehåndsindtrykket cementeres yderligere. Nogle steder får man et uengageret og ligegyldigt svar, andre steder tager de bogstavelig talt én i hånden og slipper ikke, før de personligt har ført én helt frem til inspektøren. Sådan.

En virtuel rejse fra skole til skole giver også oplevelser og indtryk af, hvordan skolerne er. Her er førstehåndsindtrykket måske ikke helt retfærdigt, for der kan være mange grunde til, at en skole ikke har overskud til at arbejde med den virtuelle præsentation og kommunikation. Men hvad enten det er retfærdigt eller ej, så bliver de stadig bedømt på førstehåndsindtrykket.

Nogle skolers hjemmesider virker simpelthen, som om de er leveret af skolelederens fætter, der har fået en kasse øl eller et årsabonnement på skoleavisen som betaling.

Men på andre sider fornemmer man, at der står engagerede lærere og elever bag, lærere og elever, som gerne vil vise verden, hvad deres skole kan og vil, som ønsker at bryde nye veje og udnytte alle de teknologiske muligheder for at forbedre det daglige samarbejde.

Prøv engang at tage på virtuelt skolebesøg rundt omkring i landet.

Gå ind på www.jubii.dk og find listen over folkeskoler på nettet.

Gå i gang fra en ende af. Led efter kendte skoler eller gå på tilfældigt besøg.

Jeg tog Jylland fra toppen, gik videre ned gennem landet, fortsatte til Sønderjylland over Fyn, Vestsjælland, København og endte på Bornholm.

En digital skolerejse fra landsdel til landsdel og fra skole til skole. Jeg nåede ikke at besøge dem alle, men fik alligevel et øjebliksbillede - et Danmarkskort.

Geografien betyder tilsyneladende noget. Er det mon, fordi gode hjemmesider smitter? Eller er det, fordi overskuddet til at udarbejde gode sider har noget at gøre med de kommunale forvaltningers interesse og bevillinger?

Jeg ved det ikke, men i Nordjylland er der mange fine sider med god, relevant og aktuel information. Flere steder udvider man skole-hjem-samarbejdet med elektronisk kommunikation og er i fuld gang med at eksperimentere med undervisning og læring uafhængig af tid og sted.

I andre udkantsområder som for eksempel i den vestlige og sydlige del af Sønderjylland sker der ikke ret meget, og mange skoler er slet ikke at finde på nettet.

Skal det blive ved med at være så tilfældigt, hvordan skolerne udvikler sig?

Skal hver eneste skole bruge en masse energi på at udvikle sine egne sider og kommunikationsplatforme?

Eller skal vi have en national strategi på området, således at redskaber og viden bliver stillet til rådighed for ildsjæle og almindelige lærere, der nok skal vide at fylde rammerne ud.

Denne uges NETopNU er skrevet af Hjørdis Beier