Forestil dig en skole, hvor alle elever har deres egen bærbare computer. En lille sag med et godt tastatur derhjemme og ét på skolen. På skolen er der stik til Internet i hvert eneste lokale. Skolen er ikke længere en undervisningsinstitution, men et forskningscenter, hvor eleverne er forskerne og lærerne deres vejledere.

Visionen er Pia Grünbaums. Hun har gennem de sidste 14 år både professionelt og privat beskæftiget sig med, hvordan børn leger og lærer, når de bruger computere. Hendes egne fem børn har været villige og motiverede prøveklude for hendes engagement i computerens verden.

Pia Grünbaum er journalist, har undervist i folkeskolen, på privatskoler, været med til at oprette en lilleskole, er forfatter til succesudgivelsen 'Børn og computere' og har anmeldt 125 edb-programmer for børn.

Visionen om fremtidens computerbaserede folkeskole er ikke bare en drøm, der måske vil finde sin virkelighed, når vores børns oldebørn står foran porten til første klasse. Pia Grünbaum er af den faste overbevisning, at virkeliggørelsen er lige om hjørnet.

Ofte er hun blevet kaldt teknologi-liderlig.

- Jeg bliver vred, når folk kalder mig det. Maskinerne interesserer mig faktisk slet ikke. Det er den pædagogik, de åbner for os, som er uvurderlig, siger Pia Grünbaum.

Indflydelse, motivation og børnenes mulighed for at vælge, hvad de vil undersøge, er hendes kardinalpunkter. Og det er her, computerens pædagogiske force ligger.

- I dag bruger læreren uforholdsmæssigt mange kræfter på at få ro i en klasse med 26 elever og overhovedet motivere dem til at lytte. Med computerbaseret projektundervisning behøver læreren slet ikke motivere. Jo mere indflydelse børn har på, hvad de lærer, jo mere motiverede er de. Når barnet har en interesse, står alle sluser åbne for indlæring. Og børn har en umiddelbar fascination af computerens muligheder, hvor voksne er meget mere forsigtige og på forhånd ønsker at vide, hvor de komme hen i deres søgning.

Pia Grünbaum mener, at computeren fastholder og træner den evne, helt små børn har for at affotografere verden. En evne, der ellers altid er blevet forkrøblet i skolens meget boglige tradition.

- Computeren opøver sansen for at finde og udvælge alle typer af informationer. Den styrker reaktionsevnen og sansen for at afkode et billede. Børn, der zapper ved en computer, er ofte ved at drive de voksne til vanvid, fordi det virker fuldstændig planløst i den voksnes øjne. Men i virkeligheden er det, barnet gør i sin tilsyneladende ustrukturerede søgen, udtryk for en meget høj intellektuel egenskab, som videnskabelige forskere benytter sig af - evnen til at knytte signaler sammen og finde et mønster.

- Denne nye måde at tilegne sig viden på stiller store krav til lærerne, men fratager dem på ingen måde deres rolle som pædagogisk vejleder. Ligesom lærerne i dag udvælger materiale, vejleder i god brug af biblioteker og andre informationskilder, vil det i fremtiden være lærerens opgave at finde og afmærke de steder på Internettet, hvor en elev eller en projektgruppe kan søge informationer, der er relevante for en opgave.

Det er vigtigt for Pia Grünbaum, at computerundervisningen bevæger sig væk fra at være et fag og i stedet bliver et arbejdsredskab i alle fag. Først i de ældste klasser mener Pia Grünbaum, at der skal tilbydes særlig edb-undervisning. Dér mener hun til gengæld, at der skal være tale om en egentlig kompetencegivende uddannelse i for eksempel programmering, grafisk design og layout.

En vigtig hjørnesten i Pia Grünbaums tankegang handler om opløsning af klassetrin.

- Computeren opfordrer i sig selv til samarbejde. Når børn arbejder sammen ved en computer på tværs af alderstrin, fortoner de parallelle konkurrenceforløb sig. Det bliver lovligt ikke at kunne alting. Og børnene oplever, at de lærer utroligt meget ved at give deres viden videre. Det giver også de små mange sejre, fordi de oplever, at der er mange ting, de er gode og hurtige til.

En væsentlig forudsætning for, at børnenes læring ved computeren kan blive virkelighed, er, at engelsk bliver et meget prioriteret fag i skolen allerede fra første klasse.

- Det er langt ude, at børn ikke allerede lærer engelsk fra deres første skoledag. Det er et verdenssprog, der er helt uundværligt på vores del af kloden, siger Pia Grünbaum.

Børnenes skoledag i Grünbaums fremtidsskole vil altså være helt forandret. Den vil ikke længere være opdelt i små bidder af 45 minutters varighed, vil ikke i særlig høj grad være knyttet til bestemte fag og discipliner og vil være drevet af børnenes egen lyst til at forske.

- Børn har i dag næsten ingen mulighed for at fordybe sig. Vi har frataget dem det stille rum, hvor man på sine egne betingelser søger og finder det, man har brug for, og har tid til at samle sig i længere tid ad gangen.

- Computeren giver faktisk mulighed for at lukke sig ind i ens eget fordybelsens rum. Også lærernes dag vil være fundamentalt anderledes i fremtidens skole. Vejlederrollen vil give læreren mulighed for en langt større differentiering i undervisningen end i dag. Læreren behøver ikke kende alle svarene - eller skamme sig over ikke at kende dem. Hun skal være den guide, der kender indgangene til hver enkelt elevs søgen efter viden.

Men fremtidens skole vil kræve, at alle lærere selv finder lysten frem til at lære nyt.

- Hvordan kan man være en god lærer, hvis man ikke selv har lyst til at lære. At lære er et af formålene med at leve. Og forandring er et grundvilkår. Nu mere end nogensinde.

- Til gengæld skal lærerne droppe alle forestillinger om at være forpligtede til at kende isenkrammet, mener Pia Grünbaum. De skal kun koncentrere sig om indholdet.

- Jeg forestiller mig, at alle kommuner bliver nødt til at have et rullende computerværksted, som man kan ringe til, hvis der opstår et akut problem, og som kommer og renser maskinerne hver uge og checker for virus. Store skoler har måske deres egen computerpedel eller husnørd.

Pia Grünbaum mener, at hendes computer-drømmeskole er realistisk ogsåøkonomisk. Isenkrammet bliver billigere og billigere. Man sparer en masse penge i trykkeomkostninger af undervisningsmateriale, og samtidig forestiller hun sig, at man kan bruge skolernes lokaler og maskiner til kurser for voksne om aftenen. Det vil gøre skolen til et vitalt kernepunkt i lokalsamfundet.