Journalistpris til Børneavisen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har været et begivenhedsrigt år for Børneavisen. Først røg portostøtten, og senere på året kunne man fejre tiårsfødselsdag. Nu har avisen, der udkommer hver 14. dag, netop fået et anerkendende skulderklap. Danmarks Journalisthøjskole gav 5. november DJH Prisen 2004 til Børneavisen for det unikke arbejde, den har leveret de seneste ti år.

»Børneavisen udfører et vigtigt arbejde med at gøre børn kendte med avismediet, og den formår virkelig at skabe engagement. Der ville blive færre voksne avislæsere i fremtiden, hvis vi ikke havde Børneavisen«, siger Kim Minke, rektor på Journalisthøjskolen, i en pressemeddelelse.

Med DJH Prisen følger en statuette og et rejselegat på 10.000 kroner.