Vi har fået et nyt folkeskoleforlig, som i det store hele bygger videre på den eksisterende lov. Der er knaster i forliget - men forsøgene på grundlæggende at ændre skolesynet bag folkeskolen er blevet afværget.

Før sommerferien blev det eksisterende folkeskoleforlig opsagt på grund af uenighed om obligatorisk modersmålsundervisning. Udmeldingerne dengang tegnede ikke godt for folkeskolen. Da der ydermere i forbindelse med den økonomiske aftale mellem regeringen og KL blev skrevet et papir om 'fælles forståelse' på folkeskoleområdet, var der lagt i kakkelovnen. Indførelse af den faseopdelte skole, øget brug af holddeling for at genindføre niveaudeling og en slækkelse af uddannelseskravet, så det ikke ville kræve en læreruddannelse at undervise i folkeskolen. For nu blot at tage et par af ideerne i aftalen.

Vi har i Danmark tradition for brede forlig bag folkeskoleloven, og det var helt uhørt, at så konkrete og voldsomme ændringer af skolen blev aftalt på et lukket møde mellem finansministeren og KL. Ændringerne ville, hvis de blev gennemført, ikke bare føre til et opgør med traditionen om store forlig, men til et brud med selve det skole- og menneskesyn, som ligger til grund for folkeskolen.

Hele efteråret er der blevet forhandlet med det sigte at opnå et bredt forlig. Både ministeren og oppositionen skal have ros for, at de holdt sig til forhandlingsbordet - også selvom det til tider lignede en umulig opgave at blive enige. Et for et blev de mest yderligtgående forslag taget ud af teksten: Faseopdelingen, niveaudelingen og slækkelsen af uddannelseskravet blev for eksempel fjernet. Til stor frustration for nogle - men til vores tilfredshed. Der var bred enighed om at styrke fagligheden blandt andet gennem flere timer i de mindste klasser i dansk og matematik.

Da Det Konservative Folkeparti midt i forløbet så spillede ud med kravet om bindende læseplaner, lignede det mest af alt et forsøg på at sabotere forsøget på at få det brede forlig. I Danmarks Lærerforening har vi været godt tilfredse med den eksisterende folkeskolelov. Vi har faktisk ved festlige lejligheder kaldt den verdens bedste. Den bygger på tanken om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og på erkendelsen af, at børn er forskellige og udvikler sig forskelligt både fagligt og personligt. Ansvaret for elevernes udvikling hviler på den professionelle lærer.

Den tankegang, som ligger til grund for forslaget om bindende læseplaner, ville være et totalt brud med vores hidtidige skolesyn. Den ville bryde med lærernes metodefrihed, og den ville føre til et forsøg på at ensrette eleverne i en grad, så man kunne frygte, at gruppen af svage elever ville blive tabt på gulvet.

Meget bedre blev det ikke af, at man som kompromis introducerede tanken om centralt fastsatte mål for alle fag for hvert eneste skoleår som erstatning for de bindende læseplaner. Det tegnede nu til et sammenbrud i forhandlingerne, og dermed var der igen åbnet for, at regeringen ville indgå et smalt forlig, hvor de mest yderligtgående forslag fra kommunalaftalen igen kunne komme på bordet. Samtidig ville vi havne i den værst tænkelige situation, hvor skolen blev kastebold mellem skiftende politiske flertal.

Hverken kommunerne eller vi kunne leve med den spændetrøje, de årlige mål ville være for undervisningen. Det fik mig til i en - lidt usædvanlig - alliance med KL at melde klart fra over for forslaget. I 11. time fik vi et forlig. Ikke det helt brede forlig - men et 'smalt, bredt' forlig. Jeg forstår godt, at forhandlerne fra Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre forlod bordet i det klima, der var skabt af det Konservative Folkepartis forslag. Men jeg er også glad for, at Socialdemokraterne blev siddende. I det endelige forlig er forslaget om centralt fastsatte mål for hvert klassetrin ude. Til gengæld indeholder det 'trinmål', der som noget nyt er bindende og skal fastsættes centralt. Trinmålene svarer til de eksisterende 'delmål', som kun har været vejledende. Eftersom næsten alle kommuner indtil nu har overtaget de vejledende mål direkte, vil det for mig at se ikke gøre den store forskel, at de nu bliver bindende. Derfor har jeg kaldt forliget 'acceptabelt' - al den stund at det mest af alt er en justering af den eksisterende folkeskolelov. Alternativet, et smalt forlig, kunne have bombet skolen tilbage til 50'erne og ville have været et opgør med vores grundlæggende skolesyn.

Jeg havde gerne set større visioner for en ny lov. Vi lever i en stadig mere globaliseret verden. Det danske samfund præges i højere grad af individualisme. Danmark er blevet et multietnisk samfund. Hvad betyder det for folkeskolen og for den rolle, skolen skal spille i fremtiden? Den slags grundlæggende spørgsmål får vi ingen svar på med den nye lov. Men vi får heller ikke en lov, som bryder afgørende med det skolesyn, vi arbejder efter i dag.

Når den nye folkeskolelov skal føres ud i livet, er det os som lærere, der skal afpasse den til skolens virkelighed. Det er afgørende, at vi går ind i det arbejde med vores grundsyn i behold: Troen på at mangfoldighed er en styrke og respekten for det enkelte individ i et forpligtende fællesskab.

Forligsteksten kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk, og DLF's kommentarer kan læses på www.dlf.org