Bevar os vel

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi føler med David mod Goliat, før kæmpen til sidst måtte vælte.

Lyt bare til den folkelige debat.

Og husk: Lærerne er sgu helte.

Nu har man beskrevet ethvert ideal,

så andre kan se, vi gør nytte.

Hver gang børn og samfund og andre har kval,

så skal vi beskytte og lytte

og opdrage, styrke og værdsætte og

gi' barnet de rette værdier,

ku' samtale, råde, når der er behov

for modspil, hvorpå vi beriger

vor skole og udvikler hver færdighed

og bistår de gode kolleger.

Personligt står vi gerne til rådighed,

og dertil skal vi reflektere.

Så skal vi forfølge de faglige mål.

På samme tid hænder det atter,

at der er kritik, krav og højlydte skrål

fra de folkelige debatter.

For skolen skal ta' sig af børn i trafik,

af sund kost, af røg, cykellygter,

af menstruationsbind og af politik,

af mobning, og hvad man end frygter,

der kan føje skade på børnenes tarv, samt nytårsraketternes farer

og anoreksi samt den sociale arv.

Det seneste, som vi skal klare,

er voldsmænd, som tæver på konerne. Nu

skal skolen bestemt bearbejde, at børn løser hver en konflikt uden brug

af vold. Kun med ord bør de fighte.

Og samtidig myldrer der nye film frem

med Spiderman, Ringenes Herre

og så Harry Potter og Star Wars. Af dem

kan vi måske visse ting lære?

Med lyssværd og tryllestav laver vi stunts,

imens at vi hænger på væggen

og frelser enhver, mens vi er som James Bond's

martini ... 'not stirred but just shaken'.

Fru Fische