Først kommer man med et udspil. Så foregår der vanskelige forhandlinger, der ændrer udspillet på en række centrale punkter.

Så lægger man det oprindelige udspil frem igen på en lidt anden måde.

Sådan opfatter folketingsmedlem Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti, det udkast til vejledning om lejrskoler og skolerejser, som Undervisningsministeriet netop har haft til høring hos en række organisationer.

- Anderledes kan jeg ikke læse det. Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen gik ind for forældrebetaling til skolerejser og lejrskoler, og det er netop den samme holdning, man kan finde i det nye udkast. Undervisningsministeriet forsøger altså at komme igennem med sine oprindelige synspunkter, selvom vi har forhandlet os frem til noget andet. Hvorfor skal vi behandle sådan en sag i Folketinget, hvis det er den måde, det foregår på? Det er helt uantageligt, siger hun.

Udkastet slår fast, at der intet er til hinder for, at bidrag fra forældre kan bruges til at dække det beløb, der ligger ud over de udgifter, som kommunen skal dække til lejrskoler. Kommunen kan for eksempel stille med et konkret lejrskoletilbud i lokalområdet. Skolen og forældrene kan så blive enige om, at de gerne vil holde lejrskolen uden for området og via frivillige bidrag betale transportudgifter og andre meromkostninger.

Udvisker forskel

Kommunen kan også på en anden måde begrænse sine udgifter til lejrskoler. Ministeriet lægger således op til, at grænsen mellem lejrskoler og skolerejser ændres i forhold til normal praksis, sådan at det er en skolerejse - og dermed en rejse som forældrene ad frivillighedens vej kan betale til - hvis 2.b tager af sted på en hyttetur, hvor indholdet ikke er egentlig undervisning. Det kan være, at klassen indsamler ting, laver mad, afholder sportsaktiviteter, eksperimenterer i naturen eller fisker.

- Hvor er logikken i, at en 2. klasse pludselig skal til at holde skolerejser? Jeg nægter at tro, at undervisningsministeren vil fastholde, at det er sådan, loven skal fortolkes. Det tror jeg ikke, hun vil kunne leve med. Der må komme en storm af indsigelser fra dem, der har haft udkastet til høring, siger Anne Baastrup.

Om det trækker op til storm eller ej, er svært at sige. Danmarks Lærerforening er i alt fald parat til at puste udkastet omkuld.

På sidste uges møde i DLF's hovedstyrelse blev der vedtaget et svar, der ikke lader tvivl tilbage om, at DLF finder, at udkastet er helt ude i skoven.

'Det er overordnet foreningens opfattelse, at vejledningen ikke tilvejebringer den fornødne klarhed på området, samt at vejledningen på nogle områder er i direkte modstrid med lovens bemærkninger og dens intentioner.' Står der i svaret.

Hænger ikke sammen

- Eksemplet, hvor en lejrskole i 2. til 6. klasse defineres som en skolerejse, har aldrig været en del af intentionen i lovgivningen, og det har heller aldrig været meningen, at kommunerne kun er forpligtet til at finansiere en skrabet lejrskole. Forældres medfinansiering af lejrskoler hænger overhovedet ikke sammen med bemærkningerne til loven eller intentionerne bag den, siger konsulent i DLF, Jakob Munk Jensen.

Også på et andet punkt er der ifølge DLF grund til forundring. Det er stadig uklart, hvilke forældrebetalinger skolens administration skal tage sig af, og hvilke klasselæreren skal stå for, fordi vejledningen bruger terminologien 'mindre' og 'større' beløb.

Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører Hans Peter Baadsgaard har en anden holdning.

- Der er ikke grundlag for at sige, at udkastet er i strid med lovens grundlag. Det vil i mange tilfælde være op til de lokale beslutningstagere at træffe afgørelsen, men sådan er det også i dag. Jeg kan heller ikke se, at der er problemer med at skelne mellem lejrskoler og skolerejser. I det hele taget synes jeg, at vi skal se, hvordan vejledningen fungerer i praksis, før der lægges op til ændringer.

Undervisningsminister Margrethe Vestager ønsker ikke at kommentere sagen.

Jan Kaare er freelancejournalist