Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Seks gange årligt udgiver Mellemfolkeligt Samvirke ungdomsmagasinet 'Zapp jorden rundt', der handler om globale forhold. Det seneste nummer er udgivet i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og handler om biologisk mangfoldighed. Til magasinet hører desuden et undervisningshæfte og en video. Materialet er sendt ud til alle landets skolebiblioteker. Man kan blandt andet læse om truede dyrearter, de danske skove, medicin, der stammer fra regnskoven, havet og de moderne fiskerimetoder, og hvordan det er at bo i nærheden af tigre, leoparder og næsehorn.