Legetøj til Rumænien

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En dansk psykologistuderende har taget initiativ til en indsamling af legetøj til Rumænien. Mette Bøgeskov besøgte i forbindelse med sit speciale et rumænsk børnehjem, hvor hun så, at børnene intet legetøj havde. Børnene kedede sig, og Mette Bøgeskov besluttede at gøre noget ved sagen. Hun kontaktede møbelhuset Ikea, som lovede at sørge for indsamling og transport af legetøjet. Derfor opfordrer Mette Bøgeskov nu alle danske børn til at sortere i deres brugte legetøj, så de rumænske børnehjemsbørn kan få noget at lege med. Legetøjet kan afleveres i det nærmeste Ikea varehus. Det vil blive samlet og transporteret til børnehjemmet i Rumænien, som vil få en kærkommen overraskelse lige op til jul.