F-2000 overtegnet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

F-2000 overrendes. Eller rettere sagt: De første fælles konferencedage om 'Folkeskolen år 2000'-projektet er totalt overtegnet, og de tre parter, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og DLF, besluttede straks at finde større lokaler, da tilmeldingerne til de første fem konferencer væltede ind. Deltagerantallet blev fordoblet, men alligevel har man måttet afvise omkring 100 tilmeldte. Fra mange skoler har tillidsrepræsentant og skoleledere meldt sig sammen til konference.

De første konferencer drejer sig om de såkaldte fokuspunkter tre og syv. Det ene handler om kundskaber og færdigheder, det andet om ledelse, udfordringer og ansvar.