Kreativitet styrkes i læringsrummet
Venstres skolepolitiske ordfører mener ikke, at kreativitet kan fremmes ved lovgivning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen har spurgt ordførerne fra regeringspartierne og regeringens støtteparti om deres syn på kreativitet i folkeskolen.
I dette nummer svarer Tina Nedergaard fra Venstre. Hvad De Konservative mener, kan læses i næste uge.
Hvad gør Venstre for at få kreativiteten til at blomstre i folkeskolen?
»Fra Christiansborg og fra Venstre handler det om at sikre, at rammerne er på plads med hensyn til færdigheder og kundskaber. Det er i selve læringsrummet, at kreativiteten styrkes og udfoldes. I klasserummet og i skolen. Vi tillægger kreativitet stor værdi, men det kan ikke fremmes ved lovgivning. Vi har vel alle haft lærere, der var kreative, og nogle, der var det modsatte. Jeg havde en kemilærer i gymnasiet, der sørgede for, at vi kom ud ad døren, ud at se iltsvindet i Mariager Fjord. Det skaber nogle billeder, man kan huske via billederne, og man bliver mere kreativ«.
Hvad betyder test i forhold til kreativitet? Dæmper det noget?
»Det dæmper ikke noget i den størrelsesorden, hvor vi indfører det obligatorisk. Det handler om, at vi sikrer, at barnet får de færdigheder og kundskaber, som er en forudsætning for dets kreative udvikling. Men det er klart, at et overforbrug af test - hvis det var hver uge - ville være ødelæggende«.
Den tidligere formand for Det musiske Udvalg, Ole Albæk, mener, at lærerne i dag er bange for at blive klandret for ikke at være faglige nok, for ikke at opfylde lovens præmisser, fordi de ikke respekteres. Og det går ud over det musiske element - det legende. Er du enig i det?
»Jeg vil tage det alvorligt, når han siger det. Sådan vil jeg svare, for det er afgørende, at læreren føler sig tryg ved at bruge sin pædagogiske viden. Forældrene skal vide, at læreren er autoriteten. Og så tror jeg nok, at vi i vores politiske udmeldinger skal lægge mere vægt på det, så forældrene ikke misforstår, hvem der er autoriteten. Det kan godt være, at mor og far er professorer og på deres felt ved bedre, men når det gælder læring, er det læreren, der er autoriteten, og den autoritet skal vi hjælpe med at holde intakt«.
pai@dlf.org og hl@dlf.org
