Han når lige at kigge frem bag reolerne, før en flok elever fra 8. klasse hiver fat i ham. »Mogens, hvordan er det lige, at man får skriften til at stå på hovedet?«

Skolebibliotekar Mogens Jørgensen må hen og vise tricket, så eleverne kan komme videre med deres avisprojekt. De er nået til quiz- og konkurrencesiden, og svarene skal ikke være for nemme at læse. Imens lægger hans kollega Irene Petersen plasticomslag om en skamlæst »Harry Potter«-bog, så den kan lidt igen.

Der er meget at se til i det, der nu hedder »pædagogisk servicecenter« på Nørre Alslev Skole. Tidligere hed det »skolebibliotek«, så i en periode »udviklingscenter«. Skiltemaleren stod af ved »mediatek« det passer også så fint med bredden af den gule murstensportal, der fører ind til området.

»Skolebibliotekarer« er de to nu stadigvæk. Men selv om bøgerne stadig spiller en stor rolle, er aktiviteterne udvidet til mange flere felter. Nogle er spektakulære og nærmest event-agtige. Som når forældre og andre fra lokalsamfundet kommer forbi og læser op og fortæller, eller når rummet invaderes af mere eller mindre funktionsduelige robotter i forbindelse med Naturfagsfestivalen.

Bibliotekarerne tager sig tid til »Avisen i Undervisningen« og har abonnement på »Naturligvis-Bussen«, hvor en gruppe unge universitetsstuderende kommer ud og formidler naturvidenskab. Og hvis en klasse vil udstille noget, de har lavet, gør man plads til det.

Højtlæsning giver lånere

Også hverdagsoplevelserne er sat i system.

»Vi har oplæsning for klasser, der kommer og låner bøger«, fortæller Irene Petersen.

»For de små læser vi en fortsat historie i den ugentlige bibliotekstime. De lidt større præsenterer vi for fire-fem bøger, som vi læser udvalgte kapitler af. Det er noget, der sætter gang i låne- og læselysten«, siger hun og understreger, at der er tale om et tilbud til lærerne. Ikke at man tvinger sig ind på deres planlægning af undervisningen.

»Medier til undervisningen spiller også en stor rolle herinde«, supplerer Mogens Jørgensen og fortæller, at bibliotekarerne bruger megen tid på at hjælpe eleverne med at betjene de digitale medier. Men man forsøger at undervise sig fra de mest almindelige tilfælde af teknisk uformåenhed ved at tilbyde nærmest obligatoriske kursusforløb i en periode, så alle elever bliver systematisk introduceret til projektarbejdsformer og udtryksformer ved hjælp af video, internet, digitalfoto, billedbehandling og lyd. Kurserne er organiseret sådan, at der kan komme fire hold igennem forløbet på et skoleår. Det hjælper eleverne til at bruge elektronikken mere målrettet i den daglige undervisning, og man undgår, at eleverne spilder for megen tid i projektopgaveugen med at kæmpe med teknikken.

»Det er vigtigt med disse systematiske kurser, for selv om eleverne egentlig er dygtige til at bruge apparaturet, er det ikke altid, at de kan de ting, de skal bruge i skolesammenhæng«, siger Mogens Jørgensen.

Lærerkurser om it

Han skønner, at behovet for kurserne vil aftage med tiden, for eleverne har i stigende udstrækning de nødvendige kompetencer med sig fra de mindre klasser. Det skyldes ikke mindst, at stort set samtlige lærere på skolen har taget it-kørekort. Det skete for fire-fem år siden, da skolen var med i Undervisningsministeriets projekt It-springet. Det betød også, at alle lærere fik en computer til hjemmearbejdet stillet til rådighed.

»Det gav et fantastisk skub, og det skal vi selvfølgelig holde fast ved«, siger han og tilføjer, at man ikke har haft nævneværdige problemer med at gå over til at lade al skriftlig kommunikation mellem lærerne og mellem ledelse og lærere foregå over nettet. Niveauet for lærernes it-kendskab vurderer han til at være rimeligt højt.

»Vi har tilbudt kurser for lærerne om av-midler (audiovisuelle midler), redigering, SkoleKom og alle de andre mangfoldige muligheder, der ligger i de nye medier«, supplerer Irene Petersen. Disse kurser finansieres ud af de ti timer, som hver af de fire medarbejdere i det pædagogiske servicecenterteam har til formålet timerne skal dog også række til andre opgaver. Ud over de to bibliotekarer består teamet af it-vejlederen og av-vejlederen.

Bibliotekets timetal er i underkanten.

»Det er blevet barberet ned i forhold til en tidligere aftale«, siger Mogens Jørgensen og tilføjer: »Der er en synlig kontrast mellem, hvor meget man fremhæver vigtigheden af det pædagogiske center, og så det, man vil ofre på det«.

På et andet vigtigt felt er der også sket en besparelse. Tidligere havde man en skolebibliotekskonsulent for de tre skoler i kommunen. Den stilling eksisterer ikke længere. Mogens Jørgensen har i stedet en lille koordinatorstilling, som kun er beregnet til materialevalgsmøders forberedelse og efterbehandling.

Til gengæld har skolerne et godt samarbejde med det lokale folkebibliotek. Her registreres materialerne af en sekretær på deltid, og her samler man en række materialer, som skolerne har købt ind i fællesskab, for eksempel læsekurser, faglige læsekurser og film.

Prioritering af indkøb

Internetbaserede materialer bliver prioriteret frem for cd-romer, og bibliotekarerne vurderer, at abonnementer på gode netsteder bliver fremtiden.

»Vi lærer dem søgestrategier, og der skal være en garanti for, at eleverne finder seriøse oplysninger«, siger Irene Petersen og påpeger, at det er vigtigt, at lærerne også vælger undervisningsmateriale på internettet frem for altid at lade eleverne selv søge.

Skolebibliotekets konto betaler for abonnementer til it-baserede materialer, mens licenser til egentlig software sorterer under it-medarbejderens budget.

Budgettet til indkøb fremskrives med en procentsats hvert år, så det holder samme niveau som tidligere. Sidste år rakte det til at købe 300 skønlitterære titler (af de cirka 2.000, der hvert år udgives i Danmark) og omkring 200 fagbogstitler.

»Vi vælger af og til at neddrosle indkøb af bogmateriale i forhold til digitalt materiale«, siger Mogens Jørgensen og nævner materialet danskedyr.dk som et mønsterværdigt eksempel. Desuden kommer der bundne opgaver til, hvis der sker ændringer omkring et fag. Der er for eksempel købt en del geografimaterialer på det sidste, efter at faget er blevet prøvefag.

»Men det er vigtigt at have is i maven, for forlagene kaster mange ting på markedet lige nu. Det er ikke sikkert, at det er det første, der kommer, som er det bedste«, siger han og understreger, at fagudvalgene er meget vigtige at tage med på råd. De to bibliotekarer har fordelt kontakten med fagudvalgene mellem sig.

Når materialerne er indkøbt, præsenteres de ved udstillinger og direkte henvendelser til lærere, som er interesseret i området, eller der sendes en mail rundt til alle med præsentation af nyhederne.

Flere og flere af lærerne har bud efter bibliotekarerne for at få nye input til deres undervisning. Til gengæld ser det knap så godt ud med deres egen mulighed for faglig videreudvikling. De får mulighed for at deltage i et par konferencer hvert år, men kursusbudgettet til egentlig efteruddannelse er begrænset.

tha@dlf.org

Skolens to skolebibliotekarer har 1.200 årlige timer tilsammen til funktionen, som de deler. Det giver mulighed for at holde åbent 30 timer om ugen, men til gengæld kun fire timer, hvor de begge to er der. De kunne godt ønske sig, at der var tid til flere timer til dobbelt dækning, for elever og lærere hiver i dem hele tiden, men åbningstiden har fået prioritet. 75 procent af timerne skal gå til åbningstid, 25 procent til administration. Det er fastsat i en aftale mellem kommunen og lærerkredsen. Skolen har ikke selv afsat yderligere tid til arbejdet end den, der er aftalt med kommunen. De to skolebibliotekarer får desuden 70 timer om året, fordi de sammen danner et selvstyrende team.

It-vejlederen har 95 timer per år, og av-vejlederen har 75 timer. Skolen har omkring 500 elever.