Skolernes bogbestand matcher ikke den nye, obligatoriske danskkanon. Det er konklusionen på en undersøgelse, som Scharling Research har foretaget for Folkeskolen.

938 skolebibliotekarer har svaret på undersøgelsen, der er foretaget online. De er blevet spurgt om deres vurdering af undervisningsmidler og deres muligheder for at støtte lærernes undervisning og elevernes læring.

Svarene viser, at mindre end hver femte 18 procent mener, at bogbestanden lever op til den nye danskkanon. 37 procent vurderer, at bogbestanden nogenlunde kan klare skærene, mens 40 procent finder, at den kun dårligt eller rigtig dårligt kan klare opgaven.

Hvis man ser på skolens forsyning af tidssvarende undervisningsmidler generelt, er fordelingen anderledes. 39 procent mener, at den er god eller rigtig god, 45 procent mener, at den er nogenlunde, mens 13 procent mener, at den er dårlig eller rigtig dårlig.

»Spørgsmålet er, hvad man skal lægge i svaret nogenlunde. I betragtning af at hovedparten af besvarelserne kommer fra skolebibliotekarer i Jylland, skal det nok tolkes, som om situationen ikke er så slem, som man kunne tro. Mon ikke det svarer til et 7-tal på 13-skalaen?« spørger formanden for Danmarks Skolebibliotekarer Carl Christian Rasmussen.

Ikke så slemt i dag

Han hentyder til en undersøgelse foretaget i Viborg Amt i 2002, der viste, at der var meget stor forskel på skolernes beholdning af materialer og på de midler, der var til rådighed til indkøb. Forskellen var så stor, at der på en skole kunne være tre gange så mange resurser per elev, som der var på en anden skole. Undersøgelsen viste også, at der var stor forskel på kvaliteten af undervisningsmaterialerne.

»Det ser ikke ud, som om skolebibliotekarerne oplever det som så slemt i dag, men det bliver en stor udfordring at skulle leve op til den nye kanon«, siger Carl Christian Rasmussen.

Kommunernes Skolebiblioteksforening er klar over, at der skal ske noget på materialefronten. Foreningen har en stor del af landets kommuner som medlemmer. Foreningens formand Jens Ingolf Nørgaard siger:

»Undersøgelsen bekræfter vores generelle vurdering; at selvom basis ikke er så dårlig, er der behov for stor politisk opmærksomhed på, at skolebibliotekerne får ajourført deres materialesamlinger. Med hensyn til danskkanonen kommer der til at gå et pænt stykke tid fra vedtagelsen i Folketinget, til skolerne kan leve op til den«.

Han peger på, at mange kommuner i disse år har foretaget store investeringer i at bygge skolebiblioteker om til egentlige læringscentre. Nu er der behov for, at de prioriterer indhold.

»Der er uopfyldte behov, og selvom materialeanskaffelse mange steder er lagt ud til skolerne, så er der tale om investeringer i en størrelsesorden, så det er op til politikerne i kommunalbestyrelsen at afsætte midler til dem«, siger Jens Ingolf Nørgaard.

Foreningen har som et af sine prioriterede indsatsområder at iværksætte en større generel undersøgelse i kommunerne, som skal afdække de forventninger, der er til at anskaffe nye undervisningsmaterialer til skolernes læringscentre i de kommende år.

Computeren mangler indhold

En anden konklusion på Folkeskolens undersøgelse er, at mange skolebiblioteker ikke besidder tilstrækkeligt med tidssvarende lærings- og undervisningsmidler til computere. 27 procent af skolebibliotekarerne vurderer, at området er dækket godt eller rigtig godt ind, 38 procent siger nogenlunde, og 32 procent siger, at midlerne er dårlige eller rigtig dårlige.

»Det område skal kommunerne i særlig høj grad sætte på dagsordenen«, siger formanden for Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Og kommentaren fra Carl Christian Rasmussen fra Danmarks Skolebibliotekarer lyder:

»Når det vurderes, at der næsten ingen steder er rigtigt gode it-undervisningsmidler, er det et problem. En del af forklaringen kan være, at det er svært at overskue digitale medier. Derfor har vi igangsat et projekt, der skal analysere, hvordan man griber det an«.

Lektor Niels Kryger, Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at Folkeskolens undersøgelse har et for snævert afsæt. Han underviser skolebibliotekarer, forsker i skolebibliotekets rolle og har for nylig udgivet bogen »Skolen på nettet«.

»Det er ikke så visionært at spørge ind til skolebibliotekernes materialesamlinger. Et behov for flere materialer og mere service beskriver kun en del af et eventuelt problem. De pædagogiske refleksioner er mindst lige så vigtige«, siger han.

Skolebibliotekarerne skal ikke bare formidle undervisningsmidler, men i lige så høj grad fortolke tidens krav og udfordre skolens pædagogik. Det område trænger til at blive undersøgt, mener lektoren.

folkeskolen@dlf.org