Ny pressekontakt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 1. november begyndte Dorte Skovgaard Wihre som pressemedarbejder i Danmarks Lærerforening

Journalist Dorte Skovgaard Wihre har arbejdet på Berlingske Tidende i 15 år, hvor hun skrev om ledelse og personaleforhold, arbejdsmarkedspolitik og overenskomster. De sidste to år har hun været redaktør for medlemsbladet i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, hvor Danmarks Lærerforening er den største organisation.

I sidste uge skiftede Dorte Wihre til DLFs informationskontor, hvor hun blandt andet har ansvaret for kontakten til de mange medier, der gerne vil fortælle om foreningens og medlemmernes aktiviteter.

Dorte Wihre afløser journalist Michael Baden Sørensen, der er blevet ansat i presseafdelingen på Københavns Rådhus.